main menu
Aalestokhøjene
Seværdigheder
Ålestokhøj (Foto: Nateco)
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Aalestokhøjene omfatter to gravhøje fra bronzealderen (1100-500 f.v.t). De blev udgravet i 1874 hvor man fandt flere gravlægninger samt adskillige smågenstande i form af smykker og værktøj fra bronzealderen.

Den ene høj har fordum været berygtet på grund af Troldfolket, og følgende sagn lever endnu i folkemunde:

"En Nat kom en Karl ridende forbi Høien og saae, at den stod paa fire røde Pæle. Nysgjerrig standsede han sin Hest for at see Troldene dandse i Høien, da en af disse gik hen til ham med et Guldbæger og bød ham drikke deraf. Men i det samme raabte en Stemme inde fra Høien:"Drik ikke!" og han gjød Drikken over Hestens Hale. Stemmen raabte da til ham:"Rid ad det Bolde (dvs. over pløjet jord) og ei ad det Holde!", hvorpaa han red afsted med Bægeret, medens en anden Stemme raabte:"Eenbeen løb!"

Rigtignok maatte Eenbeen, der gav sig til at forfølge Karlen, hver Gang løbe omkring Plovfurerne men var nær ved at indhente ham, indtil Karlen kom til den nærmeste Kirke. Lige ved at blive indhentet lovede han da at ville skjænke Kirken Bægeret, hvis han undslap. Da han kom hen til Kirken, stod Døren aaben, han red da lige op til Alteret og satte Bægeret derpaa, og dermed var Troldens Magt knækket."

 

Roter din telefon