main menu
Nyord Kirke
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Nyord kirkes ottekantede facon passer perfekt til det grundstykke, kirken står på. Og det er formentlig den praktiske grund til dens grundplan. Her lå i 1846 et stykke ubenyttet jord af "forten" dvs. landsbyjorden omkring og mellem gårdene. Der var egentlig plads til en langkirke parallelt med enten Nordgade eller Søndergade, men for også at muliggøre opførelse af en præstegård med skolestue syntes en kompakt centralbygning oplagt.

Kirken blev bevilget af Kong Christian den 8. efter pres fra provst Daniel Smith i Stege, som fandt noorboerne ugudelige og var bekymret for børnenes skolegang. Derfor behøvede Nyord en skole og kirke samt præst, som også var lærer.

Det er uvist, hvorfor bygmester Otto Glahn blev valgt som arkitekt på kirken. Otto Glahn havde efter det oplyste studeret arkitektur på Kunstakademiet og var stærkt påvirket af store danske nyklassicistiske arkitekter som G.F.Hetsch (Synagogen i København) og dennes svigerfar C.F.Hansen (Københavns Domkirke og Domhus). Otto Glahn fik i 1841 et rejsestipendium for at studere landbrugsbygninger i udlandet, men interesserede sig også for hovedbygninger, hvoraf han istandsatte flere på Lolland-Falster.

I 1845 nyopførte han Vennerslund nær Guldborg i senklassicistisk stil. Året efter kom turen til Nyord Kirke i nygotisk stil. Den almindelige opfattelse er, at den er en efterligning af Frederiksberg Kirke på Runddelen, som den også ligner, og som Otto Glahn selvfølgelig kendte. Frederiksberg Kirke blev bygget i 1732-34 for den protestantiske menighed i Ny-Hollænderbyen i København af en frisisk arkitekt Felix Dusart. Hans hjemlige kirke Van Harenskerk fra 1683 i sognet St. Anne Parochie er også ottekantet. Men Otto Glahn har haft mange flere forbilleder. Den nyklassicistiske "bølge", der dominerede dansk bygningskunst fra ca.1760 til folkestyrets indførelse i 1849, beundrede og genoptog oldgamle bygningsstræk fra Egypten, Mellemøsten (bl.a. Gravkirken i Jerusalem) og Rom (rundkirken Pantheon) samt træk fra 1400- 1500 tallets renæssance med alle dens centralbygninger (dåbs- og gravkapeller f.eks i Firenze). Men Otto Glahn behøvede ikke engang at søge forbilleder i udlandet. I Danmark havde arkitekten C.F.Harsdorff o.1770 tegnet en klassisk rundkirke til A.G.Moltkes gravkapel i Karise og i 1797 en færdiggørelse af den runde Marmorkirke i København.

GUD I CENTRUM
Til overmål står herudover rundt omkring talrige centralkirker fra middelalderen, enten runde som Bjernede Kirke på Midtsjælland, bygget o.1200 af korsfareren Esbjern Snare fra Hvideslægten i Fjenneslev, eller kvadratiske som Vor Frue Kirke i Kalundborg, også bygget af Hvideslægten, eller ottekantede som Store Heddinge fra 1180, bygget af kong Valdemar den Store, der var fosterbror til biskop Absalon og Esbern Snare fra Hvideslægten. Som muligt forbillede for denne kirke nævnes Karl den Stores, Frankerrigets kejsers, 8-kantede slotskapel fra o.800 i Aachen.

Det karakteristiske er, at den tids fyrster ofte var på dannelsesrejser (eller korstog) i både Europa og Mellemøsten, hvorfra de har bragt bygmestre med sig hjem på tilbagerejsen. Under alle omstændigheder var og er central bygningen udbredt og yndet, fordi den som symbol passer med mange religioners forestilling om eet religiøst centrum eller overhovede - een Gud i centrum, som menigheden samles om. Dette gælder som bekendt både kristendommen i dens katolske, byzantinske og protestantiske form og Islam. Centralbygninger, med eller uden kuppel, præger gennem hele historien disse religioner. Ikke så mærkeligt derfor, at klassicisten Otto Glahn med Nyord Kirke tog den form op. Formen skaber intimitet og samling, men er også en rationel facon, der på mindst mulig plads giver plads til flest. Med opførelsesåret 1846 er det nok for tidligt at indlæse folkestyre-tanker i designet, selvom de selvfølgelig lå i tiden før og omkring 1849.

Kilde: Per Werge, www.nyordkirke.dk

Nyord Kirke
4780 Nyord
Roter din telefon