main menu
Boserup Skov
Seværdigheder
Bålplads ved Lerskrænten nær stranden (foto: Tim Krat)
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Den fredede statsskov Boserup Skov er et af de foretrukne udflugtsmål for lokale. Her er vandre- og cykelruter, shelterpladser og enestående udsigter over Roskilde Fjord fra flotte bøgebevoksede skrænter. Midt i skoven ligger Boserupgård Naturcenter, som har aktiviteter for fx skoler og børnefamilier. På Traktørstedet er det muligt at få en kop kaffe.

Boserup Skov er en frodig og produktiv løvskov. Bøgen er det mest dominerende træ i skoven, men på sigt vil æren, (ahorn), overtage denne rolle. Iøvrigt vokser alle de mest almindelige skovtræarter i skoven, og skoven opleves derfor meget varieret og er levested for et stort og forskelligartet dyre- og fugleliv.

Boserup Skov er i dag 224 ha stor. Tidligere var skoven mindre, idet Boserupgård dengang fungerede som skovfogedbolig med tilhørende landbrug og marker inde i skoven. Disse marker er nu tilplantet.

Historie

I middelalderen hørte næsset mellem Kattingesøerne og Roskilde Fjord under godset Bidstrupgård, der ejedes af Roskildebispen. Ruinrester af bispeborgen kan stadig ses midt i det område, hvor Sct. Hans Hospital nu ligger. Ved reformationen kom godset under kronen.

Kongens gave til byen København

I 1661 - kort efter svenskekrigenes ophør - gav Frederik III godset til Københavns By for at opmuntre borgerne til at fortsætte ”i saadan deris underdanigste och scyldigste Troeskab och tapper Modighed”, som de havde udvist i forbindelse med forsvaret af København under svenskernes storm den 10. og 11. februar 1659.

Gaven var også fuld indfrielse af kongens gæld til kommunen. I gaven indgik ud over Boserup Skov tillige store landbrugsarealer omkring skoven, samt en række skove og enkelte landbrugsarealer ved Hvalsø mellem Roskilde og Ringsted.

Skovene tilhørte Københavns Kommune indtil 1995, hvor de blev solgt til staten, og herefter administreret af Naturstyrelsen.

Plan i skovdriften

I 1801 fik Boserup Skov sin første plan for, hvordan skoven skulle drives, så der fremover hvert år kunne udtages en given mængde træ fra skoven. Træmanglen var enorm over hele landet, og der var derfor et stort behov for at udvikle et skovbrug, der vedvarende kunne forsyne landet med den størst mulige mængde træ. Driftplanerne blev et moderne redskab til at forvalte de danske skove.

Naturstyrelsens vandretursfolder: Boserup Skov
Roter din telefon