main menu
Nye flådeege
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
I Gulddysse Skov spirer små ege frem netop nu. Afkommet stammer fra flådeegenes agern, som blev indsamlet og udsået i efteråret 2007.

Der er en helt særlig historie knyttet til flådeegene. Pga. en massiv mangel på egetræ omkring 1600- og 1800-tallet blev der i midten af 1800-tallet indført forbud mod eksport af egetræ fra Danmark og samtidigt plantet eg i en del af statsskovene - de såkaldte flåedeege. Manglen på egetræ til skibsbyggeri og konstruktionsformål gav de nyplantede egeskove en særlig betydning.

I dag, ca 150 år senere, har søværnet ikke længere brug for egene til krigsskibe, men de kan i stedet for anvendes til andre formål og ellers nydes i naturen.

Den nye del af Gulddysse Skov er blevet til af flådeegenes børn, da der er indsamlet agern i de gamle egeflådeskove Rygetskov, Farum Lillevang og Kollekolleslugten, der ligger nord for København.

Der blev i efteråret 2007 i alt indsamlet 350 kg agern, som på sigt vil blive til 3,5 ha ny egeskov. De nye flåedeege blev sået i en hvedemark, da hveden giver læ, tilpas skygge og holder generende ukrudt nede.

Hvad de nye flåedeege skal anvendes til om 150 år vides ikke, men der knytter sig et rigt dyre- og planteliv til egeskovene, som forhåbentligt vil skabe glæde for både dyr og mennesker i fremtiden.

Roter din telefon