Hvis du godt kan lide at komme ud i naturen, så er der lige nu 1.932 vandreruter at vælge imellem på Friluftsguiden. Er du til cykling, ridning eller roning, så er der 651 cykelruter, 312 rideruter og ... læs mere
Forbindelsen til fastlandet
Læsø ligger 28 km øst for Frederikshavn omgivet af rev, flak og grunde, hvor vanddybden ofte ikke når mere end 1 meter, og tilsejlingsforholdene er vanskelige. Lidt nordøst for Læsøs vestligste pynt ligger Vesterø Havn, hvis skibs- og færgefart har tjent som øens livline til fastlandet siden 1872.I 1871 nåede den jyske længdebane frem til Frederikshavn, og industrisamfundets regelmæssige infrastruktur stod da i skærende kontrast til den videre transport af post, varer og personer til Læsø. Samme år kunne man i Frederikshavns Avis læse om ankomsten til Læsø: "Passagererne, hvoraf der aarligt er et meget betydeligt Antal; de komme iland paa den nøgne Strand med deres Reisetøi, og saa er de overladt til dem selv med deres Bagage paa Ryggen, dersom de ellers ikke kunne faae et medlidende Menneske til at kjøre for gode Ord og Betaling". Efter havnens indvielse kunne man i stedet gå i land på kajen fra en af de tre ugentlige postafgange, og allerede i 1886 købte læsøboerne et dampskib til betjening af ruten til Frederikshavn. På havnen kan man stadig se det gamle billetkontor - i dag indrettet som cykelskur.
Hjemmebrænderiet og havnen
Én af de historier, som gerne fortælles om Vesterø Havn, er, hvordan dens etablering var forbundet med spritbrændingen på Læsø. I det øvrige Danmark var hjemmebrænderiet fra 1621 stærkt beskattet, og i 1734 blev det helt forbudt, men på Læsø fik man i 1738 en dispensation til fortsat at brænde brændevin. Tilsyneladende blev spiritusforbruget efter nogles mening for stort. For efter klager fra øens øvrighed blev tilladelsen til hjemmebrænderi inddraget i 1851 mod en erstatning 5.000 rigsdaler, som sognerådet i 1867 henlagde til anlæggelsen af en havn. Beløbet blev i den forbindelse hævet til 5.600 rigsdaler, hvortil der bevilgedes yderligere 3.000 rigsdaler fra Transportvæsenets fond, og på det grundlag kunne byggeriet gå i gang.
Fiskeri-, færge- og lystbådehavn
Det oprindelige havnebassin udgør stadig kernen i Vesterø Havn, men med tiden kom udvidelser og nye funktioner til. Frem mod begyndelsen af 1900-tallet udgjorde fiskeriet hovedsageligt et bierhverv til landbruget, men i årene derefter blomstrede fiskeriet med snurrevod op, og transporten af levende fisk til især København og Norge blev efterhånden omfattende. I 1908 måtte Vesterø Havn derfor udvides med endnu et bassin til de mange fiskekuttere. I dag er 10-15 kuttere stadig hjemmehørende i Vesterø Havn, hvorfra de især driver et omfattende fiskeri efter jomfruhummer. I havnens sydligste hjørne etableredes et slæbested, hvor skibene kunne tages på land og kølhales. Her etablerede skibsbygger Dolmer i 1897 et skibsværft, der blev berømt for byggeriet af smukke solide kuttere. Der blev siden etableret et nyt slæbested i det nye havnebassin. Men det oprindelige blev bevaret, og der er stadig ophalerbedding og reparationsværft for træskibe.Havnen blev i 1966 udvidet med endnu et bassin i form af en yderhavn, der allerede i 1971 blev ombygget med et nyt færgeleje. I 1977 blev færgehavnen atter udvidet, og i samme omgang blev der indrettet en marina i den østlige del af yderhavnen. I dag anløbes havnen i højsæsonen af op til seks daglige færgeafgange samt af et stort antal lystsejlere i færd med at krydse Kattegat.
Søfarts- og Fiskerimuseet
Tæt på havnen ligger Søfarts- og Fiskerimuseet, der bl.a. rummer udstillinger om fiskeriet, skudehandelen og skibsbyggeriet fra Læsø. En særlig attraktion er museets fiskekutter Ellen, der blev bygget på Dolmer Skibsværft i 1906. Ellen kan besøges i Vesterø Havn bag færgeselskabets bygning, og i sommermånederne sejler hun i godt vejr gæster til Nordre Rønner Fyr (se museets hjemmeside).
Links:
Sources:Bibby, Annette: Vesterø havn. Kulturmiljøbeskrivelse Regionplan 2005. Nordjyllands Amt, 2006.Gjedsted, Kirsten: Læsø. Havets Nordjylland. Museernes rejser gennem Nordjyllands kultur og historie. Nordjyllands Amt, 2002.Mortensøn, Marie Dam & Olsen, Nanna Folke: Kulturhistoriske værdier på Læsø. Pilotprojekt Marin Nationalpark Læsø, 2005.Trap. Hjørring Amt 5. udgave, 1960.
Author: Anette Bibby, Læsø Museum & Morten Pedersen, 2007 Copyright: Morten Pedersen & Region Nordjylland Region: Nordjylland, Published: 2007-01-31 Harbours, Piers & Wharfs/Fishing/Museums/Postal routes/
