main menu
Lundehøj
Seværdigheder
Photo: Charlotte Boje H. Anderen ©Museet for Thy og Vester Hanherred
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Lundehøj er Thys eneste bevarede jættestue. Den er åben for besøgende, og har man en lygte med, kan man kravle ind og se det velbevarede gravkammer.

Jættestue

Lundehøj i Ullerup nord for Heltborg, er den eneste bevarede jættestue i Thy. Den er til gengæld velbevaret og ligger meget smukt ud til Limfjorden. Jættestuen er speciel ved at have et lille, ekstra gravkammer. Lundehøj er anlagt i bondestenalderen for omkring 5500 år siden, på den tid hvor gravskikken netop foreskrev store gravkamre, de såkaldte dysser og jættestuer. De var dækket af en jordhøj, og rundt langs kanten var der stillet store randsten.

Brugen af jættestuer

Gravkamrene, der er dannet af store sten, blev ofte brugt flere gange. Nogle steder har man fundet rester af op mod 100 individer. De gravlagte havde ofte personligt udstyr som våben eller smykker med sig. Ved indgangen til det lille ekstra gravkammer i Lundehøj er der på to sten fundet indridsede helleristninger. De stammer fra bronzealderen og viser, at man også op mod 2000 år efter anlæggelsen af højen og på en tid, hvor man ellers byggede mange store gravhøje af en anden type, havde kendskab til gravkammeret i Lundehøj.

To drenge fandt gravkammeret

Gravkammeret i Lundehøj blev genopdaget i 1837, da ejeren ville anlægge en teglovn ind i siden af en høj på marken. Der blev gravet hul, to forbipasserende drenge opdagede kammeret og underrettede præsten. Højen blev efterfølgende fredet.Der er offentlig adgang til Lundehøj, og man kan krybe gennem den stenbyggede gang ind i kamrene. Medbring evt. en lygte. Nøglen fås på gården sammen med en folder. Adresse: Oddesundvej 211.På Thisted Museum er der udstilling om Thys oldtid. Man finder et stort område med gravhøje på Ydby Hede.

Sources:Jytte Nielsen: Lundehøj - en jættestue i Sydthy. Historisk Årbog for Thy og Vester Hanherred 1991, s. 106-118.

Author: : Anne-Louise Haack Olesen 2003 og Charlotte Boje H. Andersen 2004. Copyright: Region: Thy, Lundehøj, Heltborg,v 7760 Hurup Thy Published: 2006-01-06 Ancient monuments/

Roter din telefon