Fiskerlejet Lildstrand

Kører man fra Frøstrup og Bjerget nordpå mod Bulbjerg, støder man på vejen til Lildstrand. Den fører gennem plantagen ud til det lille hyggelige fiskerleje, der ligger næsten ved verdens ende, på "hjørnet" mellem Vigsø Bugt og Jammerbugten. Fra Stranden i Lildstrand kan man mod sydvest se til Hanstholm Havn, og tæt mod øst ligger den store kalkstensknude Bulbjerg. Lildstrand opstod som fiskerleje i 1880'erne, og der kom hurtigt god vækst i fiskeriet og byen. I 1970 gjorde en storm imidlertid store indhug i landingspladsen, og fiskeriet lå underdrejet i en årrække.Fiskerlejet består af gamle hvide huse og nyere sommerhuse, der ligger i et kuperet landskab mellem græs- og lyngklædte klitter. Midt mellem de hvide huse løber den gamle, lige landevej ned til landingspladsen. Det gamle redningshus fra 1886 har siden 1950 været brugt som kirke, og som man skrev i Tidsskrift for Redningsvæsen i 1950: "Forhen reddedes herfra menneskeliv - nu sjæle". Ved signalmasten er genopført et skur, hvor man opbevarede balloner og lanterne, der blev brugt til faresignalering i masten. I dag er der plancheudstilling i huset.

Kystfiskeri

At der i begyndelsen af 1980'erne igen kom gang i erhvervsfiskeriet fra Lildstrand, havde en gunstig virkning på det autentiske miljø i fiskerlejet. Forholdsvis store kuttere trækkes op på stranden ved hjælp af et spil, og fangsten transporteres til pakhuset. Derfra sendes fiskene til fiskeriauktion i Hanstholm eller direkte til kunder i det netværk, man har etableret sammen med fiskere fra det nærliggende Torup Strand, hvor man også fisker fra kysten. En del af Lildstrands faste beboere henter dermed stadig deres levebrød i havet. Ligesom i Nr. Vorupør tiltrækker aktiviteterne omkring fiskeriet også turister i Lildstrand, og det er en særlig fornøjelse at komme ned til fiskerbådene med en bærepose og for et beskedent beløb få del i dagens fangst. Fiskerlejet har ikke en størrelse, der nu om dage kan bære dagligvarebutikker, men i et galleri vises i sæsonen forskellige kunstneres fortolkninger af landskabet omkring Lildstrand og Bulbjerg. Der bør ikke herske nogen tvivl om, at fiskeriet og den storslåede natur er hovedattraktionen i Lildstrand, og eftersom fiskerlejet trods alt ikke er turistpræget i samme grad som andre lokaliteter ved kysten, finder man også her en særlig ro.

Skudehandel

Lildstrands historie som beboet fiskerleje går omkring 125 år tilbage men før det, i 1700 og 1800-tallet var her skudehandel. Fladbundede skuder sejlede korn og smør til Norge og tog jern og tømmer med tilbage til det dengang meget træfattige Thy. Til det formål var der, ligesom ved de andre skudehandelspladser ved kysten, opført et pakhus ved stranden. Pakhuset i Lildstrand står ikke længere men er bl.a. omtalt i gamle skødeprotokoller. Der var ikke nogen bebyggelse knyttet til dette pakhus, og skudehandlerne boede længere inde i landet. Skudehandelen havde et ikke ringe omfang ved vestkysten i Thy, og især fra Klitmøller og Vigsø var der en livlig trafik over Skagerrak. Denne handel døde ud i første halvdel af 1800-tallet, da havet brød igennem ved Agger Tange, og det bl.a. blev muligt for skibene at sejle til havn i Thisted.

Redningsstationen

Farvandet ud for Lildstrand og Bulbjerg er fyldt af stenrev og sandrevler, og der var mange strandingsulykker her. Derfor oprettedes der ved Lildstrand allerede i 1851 en redningsstation med raketapparat, og i 1854 blev stationen også udstyret med redningsbåd. Det første redningshus var af træ, men i 1886 byggede man bag yderste klitrække det redningshus af tegl, der i 1950 blev omdannet til fiskerlejets kirke. Senere, i 1928, blev der opført et redningshus ved stranden, men dette blev næsten ødelagt under kraftige storme i 1970. I 1975 blev redningsstationen i Lildstrand nedlagt.Før fiskerlejet blev permanent bebygget, førte et vejspor fra Lildstrand med det ensomme pakhus og senere redningsstationen ind til den spredte landbebyggelse omkring Bjerget og Kæret omkring Lild. Her boede de bønder, der supplerede deres indtægt ved fiskeri, men havde deres gårde inde i landet, selvom jorden også der var plaget af sand.

Første bebyggelse

Først sidst i 1800-tallet begyndte man at flytte ud til kysten. Den første mand, der i 1883 flyttede ud til Lildstrand, var Poul Chr. Hansen fra gården Græsbøl. Efter sigende flyttede han ind i det gamle pakhus med sin hund som det eneste selskab. Efter et par år med fiskeri og hvervet som strandfoged byggede han sit eget hus og giftede sig derefter. Hans hus, der kaldes Strandgården, står i dag stråtækket og velholdt og er altså bebyggelsens ældste hus.

Fiskerlejet opstår

Efterhånden flyttede flere til, og de nød godt af det opsving, der sidst i 1800-tallet var i fiskeriet, bl.a. som følge af bedre bådtyper og velorganiserede muligheder for afsætning af fisken. I 1890 var fiskerlejet så stort, at der fiskede 85 mænd med 30 både fra Lildstrand. Mange af de huse, der står i Lildstrand i dag, er fra denne koloniseringstid, og flere af beboerne er efterkommere af dem, der etablerede fiskerlejet. I 1897 arbejdedes der desuden seriøst med planer for at lave havn ved Lildstrand, hvor man ved en gravet kanal ville skabe forbindelse til Limfjorden ved Øsløs. Som bekendt blev dette ikke realiseret, da man i 1914 i stedet vedtog at anlægge havn ved Hanstholm. Det kom dog til at vare 50 år, før denne var helt færdig, og havnen fik stor betydning for fiskerlejernes senere udvikling.

Vækst - og ødelæggelse

Først i 1952 fik man i Lildstrand et motoriseret spil til ind- og udhaling af bådene; før det var der hårdt slid forbundet med at komme ud fra og ind på stranden. Med spillet blev det desuden muligt at håndtere større og tungere både. I 1970 var der 16-18 både, der fiskede fra Lildstrand, men kraftige vestenstorme ødelagde samme år landingspladsen. Bl.a. styrtede dele af redningshuset ved stranden i havet. Herefter var kystfiskeriet indstillet i en årrække.

En ny start

I 1981 gik man sammen om at oprette Lildstrand Fiske- og Spilhusforening, hvor man bl.a. etablerede et nyt fælles pakhus. Det gav startskuddet til en ny æra med erhvervsfiskeri, og nu er der otte-ni både der fisker herfra. Fiskerne har indenfor de sidste år sammen med fiskerne fra nabofiskerlejet mod øst, Torup strand, dannet en forening for mere miljøvenligt fiskeri. De fisker med snurrevod, som er skånsomt over for fiskene, yngelen og havbunden. Der er gode afsætningsmuligheder for de helt frisk fangede fisk, man får på denne måde.

Kystfiskernes både

Fra fiskerlejerne langs den jyske vestkyst har man i de sidste århundreder drevet fiskeri direkte fra kysten, hvor de fladbundede både blev trukket op på stranden. Dette foregik i begyndelsen ved håndkraft, idet man med et hånddrevet spil trak bådene op, og med ryg og skuldre skubbede dem ud. Denne metode satte visse grænser for bådenes størrelse, og det var et meget slidsomt arbejde. Desuden fik man efterhånden problemer med de sandbanker, der ud for kysten dannedes i læ af de etablerede moler, som f.eks. i Nr. Vorupør. Også af den grund kunne man ikke lave bådene større, og somme tider var bådene tvunget til at lande et andet sted, hvor der ikke var sandbanker.

Ophalingsspil

I 1940 opfandt Claus Sørensen fra Esbjerg det motordrevne spil, som kunne bruges ved både ud- og ophaling. Claus Sørensen var tidligere fisker og formand for Vestjysk Fiskeriforening, og hans opfindelse blev til gavn for fiskere langs hele vestkysten. Spillet var konstrueret således, at der gennem en svær blok, som var forankret på bunden udenfor revlen, gik en kraftig wire, som kunne hives ind eller ud af motorspillets tromler. Spillet kunne således bruges til såvel ophaling som udhaling af bådene. Claus Sørensens idé blev modtaget med en del skepsis, men det fungerede på en overbevisende måde, og det motoriserede spil blev første gang taget i brug i Nr. Vorupør. Nu kunne man tage større både i brug, og der var mange fordele ved brugen af spillet. Der var mulighed for at få flere fiskedage, bådene var minde sårbare over for de vandrende sandbanker foran landingspladsen, der var kortere afstand mellem landet båd og pakhus, og der var i forbindelse med udsætning og landing mindre risiko for skader på personer og materiel. Dette betød en forlængelse af levetiden for kystfiskeriet. På trods af Hanstholm Havn er det i dag stadig forholdsvis rentabelt at drive erhvervsmæssigt kystfiskeri i Thy, og det foregår fra Vorupør og Lildstrand. Antallet af både er dog væsentligt mindre end i kystfiskeriets storhedstider. I Stenbjerg og Klitmøller fiskes der også fra stranden; her er der dog tale om fritidsfiskere, der sejler ud i mindre både - men henter deres levebrød et andet sted.

Author: Charlotte Boje H. Andersen, 2004 Copyright: Region: Thy, Lildstrand, 7741 Frøstrup Published: 2006-03-09 Settlements/