main menu
Højstrup Vikingegravpladsen
Seværdigheder
Photo: Mogens Elberling ©Viborg Amt
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Vikingegravpladsen ved Højstrup er et område med flere grave og stensætninger fra vikingetiden. Herfra er der fin udsigt til Tømmerby Fjord.

Vikingernes gravplads

Øst for vejen mellem Vesløs og Tømmerby ligger en vikingegravplads, bestående af 37 små runde eller aflange høje og en del rejste sten. Gravpladsen kan sammenlignes med det kendte Lindholm Høje, dog har det noget mindre omfang i Højstrup. 

Gravenes indhold

Området blev nødtørftigt undersøgt af Nationalmuseet i 1880 og derefter fredet. Ved udgravningerne kunne man konstatere, at gravene indeholder både brandgrave og ubrændte begravelser. Nogle af disse er dækket af de nævnte, små høje, andre er markeret med bautasten eller skibssætninger. Sidstnævnte er en stenkreds med en spidsoval form, der symboliserer omridset af et skib. I nogle skibssætninger andre steder i landet har man udgravet rester af hele skibe, den døde blev gravsat i. Der er registreret tre skibssætninger i Højstrup, men kun én er synlig i dag.I en af højene har man fundet resterne af en kvinde, der blev begravet i ladet på en vogn. Hun havde knive, hvæssesten, økser og perler med sig på den sidste rejse. Graven dateres til 900-talletMan har ikke fundet bebyggelseslevn, der kan knyttes til gravpladsen.

Author: Charlotte Boje H. Andersen, 2004 Copyright: Region: Thy, Tømmerbyvej Højstrup, 7741 Frøstrup Published: 2006-03-09 Ancient monuments/

 

Roter din telefon