main menu
Gerå
Seværdigheder
©Morten Pedersen
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Landsbyen Gerå ligger tæt på Gerå's udløb i Kattegat og har helt tilbage til den tidlige middelalder haft en nær tilknytning til kysten. Landsbyen rummer i dag et af de bedst bevarede eksemplarer af de såkaldte højremshuse, der har været almindelige blandt Vendsyssels ældste landbrugsbygninger.

Landsbyen Gerå

Hvor den betydelige Gerå efter at have løbet et langt stykke parallelt med kysten brat drejer ud gennem strandvoldene mod sit udløb i Kattegat, ligger landsbyen Gerå. Her har vejene fra Dronninglund mod vest og fra Asaa mod nord fra gammel tid mødt åens løb fra syd og givet landsbyen karakter som en såkaldt 'vejforteby'. Hvor vejene mødtes, omkransede de et åbent areal, en forte, som gårdene blev placeret omkring. Fra forten i Gerås midte var der således forbindelse ind i land, op langs kysten og via åen til Kattegat.Landsbyen Gerå kendes fra de skriftlige kilder helt tilbage til midten af 1200-tallet, og det fremgår, hvordan kysten på flere måder var en vigtig indtægtskilde. Ud over fiskeri fra kysten, der givetvis i lang tid havde suppleret agerbruget i den tidlige middelalder, var strandingerne nemlig en indtægtskilde, som blev tillagt stor betydning. I 1253 måtte Kong Kristoffer I således stadfæste Vitskøl Klosters rettighed til "alt, hvad Havet, som omgiver hele Hals Mark, skyller op på Kysten mellem Geraa og Gaaser". Kongen påbød endvidere klosterbrødrene at tage hensyn til de skibbrudnes rettigheder, så der ikke skulle opstå krav om bøder. Ikke alle kunne måske modstå fristelsen til at gå lidt hårdhændet til værks, når der skyllede skibbrudne - og måske overlevende - op på stranden efter et forlis.

Højremshuse i Vendsyssel

I det gamle Gerå ligger tre af de såkaldte 'højremshuse', der var almindeligt forekommende på landet i Vendsyssel og Thy i tiden før de store landboreformer. Betegnelsen 'højremshus' stammer fra den indre tagbærende konstruktion, hvor to højremme båret af hver sin stolperække har stået et stykke indenfor husets ydervægge. Bygningen bliver på den måde som oftest treskibet, gerne ved et 'udskud' der er sat på siden af huset til f.eks. alkover, tørverum, saltkammer, mælkekammer, spisekammer, øl- og salterum. Ét af Gerås højremshuse kan følges i de skriftlige kilder helt tilbage til 1688, hvor det var fæstehus under herregården Dronninglund. Det ligger ved vejens vestside lidt nord for broen og Gerå og består af en bygningslænge med et bredt midterskib og to smallere sideskibe eller udskud, der blev etableret for bl.a. at skabe rum til husets køkken, et bryggers og et mælkekammer.

Sources:Mikkelsen, Susanne: Højremshuse i Vendsyssel. Bygningsarkæologiske Studier 2003-2005.Trap, Hjørring Amt. 5. udgave. København 1960.

Author: Morten Pedersen, 2006. Copyright: Morten Pedersen & Region Nordjylland Region: Nordjylland, Published: 2007-01-31

Beaches and coast/Geology/Rivers and lakes/Houses/Settlements/Agriculture/Fishing/Wrecks, rescues etc/Sailing rout

Roter din telefon