Bøgsted Rende

Stednavnet Bøgsted Rende betyder "Byggestedet ved Renden" og har således intet med bøgetræer at gøre. Der er beretninger om, at der før sandflugten i 1600- og 1700-tallet var en vandmølle ved renden eller bækken, der løber ud i havet. Der er ingen spor efter en sådan vandmølle, ligesom der ikke længere er bebyggelse i Bøgsted Rende. Stranden ved Bøgsted Rende er et populært badested om sommeren, men også her skal man være opmærksom på stærk strøm og en stor vanddybde tæt ind på stranden.

Sømærket

Plantagen når her tæt ud til klitterne ved kysten, og de yderste træer er meget påvirkede af vinden. Samtidig er der ret frodigt ved bækken, og det er bestemt anbefalelsesværdigt at gå en tur i plantagen - og lægge vejen forbi båken, det høje sømærke, der hæver sig højt over bevoksningen. Båken er opført i 1884-85 og fungerede i tiden, før radioer og moderne navigationsudstyr blev opfundet, som pejlemærker for de søfarende. Båkerne langs den jyske vestkyst er op til 12 meter høje og har øverst individuelle former, så man kunne identificere dem i forhold til søkortet, hvor båkerne var tegnet ind. Derudfra kunne man bestemme sin position, men det kunne naturligvis kun foregå i dagslys. Den nye teknologi har gjort båkerne overflødige, men de er fredede og står som store skulpturer i klitlandskabet. Ved Bøgsted Rende er selve sømærket timeglasformet, og det er malet rødt, så det på afstand er lettere at skelne det fra omgivelserne. Af de oprindeligt 23 båker, der midt i 1880'erne blev opført mellem Blåvandshuk og Skagen, er nu 11 bevaret. Heraf står de tre i Thy - ved Stenbjerg, Bøgsted Rende og Vigsø.

Plantagen

Træerne ved Bøgsted Rende er bl.a. forkrøblede ege samt ædelgraner og sitkagraner, der er omkring 100 år gamle. Her finder man desuden levnene af de første beplantningsforsøg, der blev indledt i begyndelsen af 1800-tallet. Området har navnet Thagaards Plantage efter sandflugtskommissæren, som dog ikke havde det store held med at få træerne til at gro i det barske klima ved vestkysten. Først et halvt århundrede senere fandt man frem til robuste træsorter, og dette var startskuddet til de store klitplantager, der dominerer den vestlige del af Thy i dag.Thagaards Plantage, som er en del af Tvorup Klitplantage, ligger vest for rastepladsen ved Kystvejen, lidt nord for vejen til Bøgsted Rende. Træerne, der vokser tæt, er forkrøblede og danner nærmest en troldeskov. Det er primært rødgran og birketræer, som er brede men forholdsvis lave, og nogle af træerne er efterhånden delvis gået ud og dækket af mos. Inde i plantagen er en lysning, hvor der har ligget et gammelt klitløberhus, der blev opført i 1818 som bolig for den mand, der skulle holde opsyn med de spæde, udplantede træer. Huset er undersøgt ved arkæologiske udgravninger, foretaget af Thisted Museum.

Plantager som sandflugtsbekæmpelse

Skovene i den vestlige del af Thy er anlagt som et led i en stædig indsats for at bekæmpe sandflugten. Resultatet er store plantager med gode muligheder for forskelligt friluftsliv.Sammenligner man kort over de sandflugtsplagede arealer i Thy med et kort over klitplantagernes og klithedernes udbredelse, finder man et stort sammenfald. Dette er ikke tilfældigt, da plantagerne er et vigtigt led i den sandflugtsbekæmpelse, der tog fart i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Ved plantning af træer fik man stoppet sandet og opnåede samtidig læ og på længere sigt mulighed for skovdrift i området.Allerede sidst i 1700-tallet forsøgte man fra centralt hold at løse problemet med sandflugt, bl.a. ved tilplantning. De første tiltag med tilplantning af de åbne arealer langs Vestkysten slog imidlertid fejl, bl.a. fordi de nyplantede træer ikke kunne tåle den stærke blæst og den salte luft.

Plantageforsøg

Eksempler på disse første beplantninger kan endnu ses, f.eks. i Thagaards Plantage ved Bøgsted Rende. Her står forkrøblede birketræer og rødgraner, der trods alt overlevede klimaet. Det lille troldeskov-agtige område omgives i dag af tæt plantage med meterhøje sitkagraner samt fyrretræer, og disse repræsenterer den anden - og betydeligt mere vellykkede - tilplantningskampagne. Midt i 1800-tallet fandt man nemlig ud af at importere hårdføre træarter som bjergfyr, østrigsk fyr og hvidgran. Når først man havde "rullet et tæppe af bjergfyr ud", var der skabt læ, så andre mere sarte træsorter og også løvtræer kunne slå rod og vokse op. Derfor er plantagerne i dag forholdsvis varierede i arterne.I skovene finder man kønne rødstenshuse og små og store gårde, der fungerer som boliger for skovens ansatte.

Rekreative formål

Plantagerne har ud over de skitserede nyttige funktioner også stor værdi som rekreative områder for egnens beboere og gæster, ligesom der er store bestande af vildt og fugle i områderne. Nogle af skovene er privat ejede, mens andre er statsskove med fri, offentlig adgang.Rundt i skovene er der anlagt afmærkede vandreruter, og på velvalgte steder er der opstillet fugletårne, hvorfra man kan nyde den vide udsigt og følge fugletræk m.m. Nogle steder er der også indrettet primitive overnatningspladser og rastepladser med bål og legeredskaber. Sources:Skov og Naturstyrelsen, vandrefolder

Author: Charlotte Boje H. Andersen Copyright: Region: Thy, Bøgsted Rende, 7700 Thisted Published: 2006-03-07 Landscape types/