Fiskeri og surfing

Egnen omkring Klitmøller er stærkt præget af havet, der omgiver bebyggelsen mod vest og nord. Mod syd og øst består landskabet af klitter, hede og klitplantage, og man skal et godt stykke ind i Thy for at finde god landbrugsjord ved Vandet Sø og Nors Sø. Befolkningen i Klitmøller har gennem tiderne derfor primært hentet sit levebrød fra havet, ved fiskeri eller ved skudehandel med Norge.Klitmøller ligger ved kystfremspringet Ørhage, ved åen, der løber fra Vandet Sø ud i Vesterhavet, og bebyggelsen har sit navn fra de vandmøller, der engang lå langs åen. Ørhage yder en vis læ til den nordvendte strand øst for hagen, og her har man, indtil havnen i Hanstholm blev bygget, trukket såvel sandskuder som fiskekuttere op på land. Fiskerne fra Klitmøller sejler i dag ud fra Hanstholm Havn, dog er der enkelte fritidsfiskere, som har deres båd på stranden ved Ørhage. Ved landingspladsen ligger de karakteristiske redskabsskure som et levn fra kystfiskeriet, og der er på stranden opstillet en fiskekutter, Bellis, som blev brugt til fiskeri fra Klitmøller. Klitmøller er i dag bl.a. kendt vidt og bredt for kystens særligt gode betingelser for windsurfing, og om sommeren besøges byen af surfere fra mange lande.

Skudefart til Norge

Fra Thys vestkyst til Norges sydkyst er der omkring 110 km, en distance, der med sejlskib kan tilbagelægges på omkring 8 timer. Fra Klitmøller og andre lokaliteter ved vestkysten var der fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet en betydelig skudehandel med Norge. Skudehandelen mellem Danmark og Norge var baseret på en udveksling af varer, hvor de to områder supplerede hinanden.

Korn for jern og tømmer

I Norge kunne man ikke producere tilstrækkeligt med korn til befolkningen, hvorimod man, takket være en forholdsvis frugtbar jord i Danmark, havde overskudsproduktion af korn. I Danmark manglede man til gengæld jern og tømmer, som Norge var rigeligt forsynet med. Især Thy var fattig på trævækst på grund af en intensiv udnyttelse af landet gennem århundreder. Herudover blev der fra dansk side eksporteret flæsk, smør og andre fødevarer samt i en periode hjemmefabrikerede tekstiler, mens der fra Norge bl.a. blev importeret kakkelovne, tran, slibesten og sågar heste. Varerne blev transporteret over Nordsøen i de såkaldte sandskuder, fladbundede både, der kunne sejle tæt ind til kysten.

Velstand i Klitmøller

Skudehandelen betød, at der i Klitmøller var et rigt samfund, der økonomisk og handelsmæssigt overgik købstaden Thisted. Sporene fra denne epoke er desværre sparsomme i dag.Rundt omkring i byen findes dog enkelte hvidkalkede og stråtækte gårde fra skudehandelens tid. Ved åen, på nordsiden af Ørhagevej, ligger de ombyggede rester af en af vandmøllerne, kaldet Mellemmølle. De to andre møller, Vestermølle og Østermølle, er henholdsvis skyllet bort af havet og revet ned.

Klitmøller Kirke

Klitmøller Kirke, der blev indviet i 1872, har en altertavle med et maleri, der er malet af Christian IX's dronning Louise. På kirkegården er der bl.a. en fællesgrav over de omkomne fra den danske bark Sleipner, der i 1880 blev hugget til pindebrænde ud for Klitmøller.

Skudehandel

Klitmøller var en af de vigtigste skudehandelspladser ved den jyske vestkyst. Vi ved, at der var en aktiv handel med Norge fra midten af 1600-tallet til omkring 1840, men skudehandelen kan formodentlig føres tilbage til middelalderen. På den tid måtte handel i princippet kun foregå i købstæderne, hvor toldmyndighederne også var placeret. Bøndernes afsætning af landbrugsprodukter skulle ligeledes foregå i købstadsregi. Den livlige og lukrative handel fra Klitmøller var derfor en torn i øjet på Thisteds købmænd, og man prøvede at få aktiviteterne stoppet. Limfjorden var på den tid lukket mod vest, og sejlads østud gennem Limfjorden var både tidskrævende og vanskelig på grund af sandbanker. Thisted-købmændene havde derfor vanskeligt ved selv at sejle til Norge.

Brev til kongen

I 1665 gik 16 skudehandlere fra Klitmøller, Hansted og Vigsø sammen om at skrive et brev til kong Frederik III, hvor de klagede over, at Thisteds borgmester ville fratage dem mulighederne for at drive handel med Norge. Kongen gav dem lov til at fortsætte "som tilforn af Arilds tid", men det blev understreget, at de skulle betale told - hvilket de dog også havde gjort i et vist omfang før. For kongen var det også vigtigt at få fødevareforsyninger til undersåtterne i Norge, hvor man ikke kunne producere tilstrækkeligt med korn.Skudehandelen blev drevet af både folk fra små kår og rige personer, og den dag i dag bor der efterkommere af nogle af de kendte skudehandlerslægter i Klitmøller. Handelen kunne være ganske indbringende, og nogle af skudehandlerne blev ret velhavende efter lokal målestok. Færden var dog også risikofyldt, man arbejdede med liv og gods som indsats, og nogle af skudehandlerne endte deres dage som fattiglemmer. Også nogle af Thisteds købmænd havde anparter i sandskuderne, og de fik på denne måde hjembragt varer som tømmer og jern, der blev fragtet til Thisted og afsat der. Ligeledes finder man nogle af områdets godsejere og præster blandt skudeejerne. I 1725 havde 11 sandskuder hjemme i Klitmøller; disse var ikke sjældent ejet af flere personer.

Fårehold, korn og luksusvarer

Skudehandelen udgjorde ikke hele Klitmøllerbefolkningens levegrundlag. Skibene blev indimellem Norges-turene brugt til fiskeri, og desuden havde man fårehold i klitterne. Herfra fik man den uld, der blev vævet til tekstiler, som blev afsat i Norge. Befolkningen boede i små gårde med lerklinede bygninger, bl.a. lader, der også blev brugt som lager i forbindelse med handelen. I vandmøllerne ved åen produceredes mel og gryn af det korn, skudehandlerne købte af bønderne og eksporterede til Norge. Der var desuden egentlige pakhuse ved kysten, de blev ejet af skudehandlerne i fællesskab og er ikke bevaret i dag.I Norge fik skudehandlerne ud over gængse varer som tømmer og jern mulighed for at købe mere luksusprægede ting. F.eks. fortælles det, at nogle af beboerne i Klitmøller bar smukke klædedragter med udsmykninger af silke og kniplinger. Desuden ejede nogen en bjørneskindsmuffe, silketørklæder og endda parykker efter tidens højeste mode. Disse ting var ikke just hvermandseje i Thy på den tid.

Skudehandel fra den jyske vestkyst

På den jyske kyst ved vi, at der var skudehandelspladser i Stenbjerg, Klitmøller, Hansted (Hanstholm), Vigsø, Blokhus, Løkken, Lønstrup, Tornby og Kjul. I Norge lagde man som oftest til i Kristiansand, Mandal eller andre kystbyer i Sørlandet, hvor der var havne med kajanlæg. Der er endog eksempler på at man sejlede helt til Stavanger og Bergen. Ud over udveksling af varer førte kontakterne over Skagerrak også til, at der opstod mange venskaber - og ægteskaber. Skudehandlerne fra hver side af havet følte sig som en del af et kulturelt fællesskab.

Skuderne

Transporten foregik med de såkaldte sandskuder, der var fladbundede, klinkbyggede træskibe. De var konstrueret, så de kunne komme helt ind til stranden, men brændingen ved Thys vestkyst kunne gøre dette til en farlig affære. De fleste sandskuder var omkring 12-14 m lange, 4 m brede og 1½ m dybe. De kunne rumme 300-400 tønder korn, og besætningen var på tre-fire mænd. Mest kendte afbildning af en sandskude er den tremastede båd på det store standur i Vester Vandet kirke, men ud fra vragfund at dømme kan nogle af skuderne også have været mindre og kun forsynet med én mast. En køl fra en sandskude er ophængt i kapellet ved Klitmøller Kirke.

Lastning og losning

De fuldt lastede skibe kunne i dårligt vejr ikke sejle helt ind til stranden, og tømmeret blev kastet overbord og skyllet i land af bølgerne. Andre varer blev omlastet til mindre, såkaldte skibningsbåde - en af disse både finder man i udstillingerne ved Hanstholm Fyr. Disse blev også brugt ved lastning af sandskuder, der var på vej til Norge, idet de tomme sandskuder lå for anker et stykke fra land, hvor de kunne lastes uden at gå fast på revlerne. I 1810-11 forsøgte man sig med mobile skibsbroer, der kunne køres ud i vandet og gøre lastning og losning til en mere tør affære, men disse slog aldrig rigtigt igennem. Om vinteren var skudehandelen indstillet, og sandskuderne blev trukket op i klitterne, hvor de kunne ligge beskyttet for brændingen. Dette arbejde krævede en arbejdsstyrke på 30-40 mand.

Krigen med England

Under Englandskrigene fra 1807-1814, hvor Danmark allierede sig med Frankrig mod England, forsøgte englænderne at stoppe al fjendtlig søfart i Nordsøen og Skagerrak. Det blev dermed betydeligt vanskeligere at fortsætte overfarten til Norge. Regeringen prøvede at gøre en fortsat handel tillokkende ved at udsætte præmier for skippere, der førte korn til Norge, og man anbefalede dem at sejle om natten. Det lykkedes dog englænderne at jage og opbringe flere skuder med stranding, forlis eller tilfangetagelse af de pågældende besætninger til følge. Som forsvar mod englænderne lod kongen bygge fæstningsanlæg med kanoner ved Klitmøller og Vigsø; disse er i dag taget af havet. I 1814 tabte Danmark Norge til Sverige, men eftersom varebehovet ikke var blevet mindre, fortsatte handelssamkvemmet, dog efterhånden med andre og større skibstyper. Udover Norge begyndte man nu også at sejle til England og Hamburg og sågar til de baltiske lande.

Thisted Havn

Skudehandelens ophør var dog først og fremmest forårsaget af en naturkatastrofe. I november 1825 brød Vesterhavet gennem Agger Tange, og derved blev det muligt at sejle fra Vesterhavet ind i Limfjorden. Da det var mere optimalt at anløbe en havn i forholdsvis rolige vande end at lægge til ved den lunefulde Vestkyst, flyttedes udskibningen hurtigt til Thisted. Dette betød, at købstaden Thisted oplevede en reel opblomstring efter havnens anlæggelse i 1840, og handelen fra vestkysten ebbede ud. Den sidste sandskude sejlede fra Vigsø i 1891. Skudehandelen fortsatte dog fra Vendsyssels kyster, bl.a. fra Løkken.

Sources:Henrik Bygholm m.fl.: Skuder og skippere i Klitmøller - blade af skudefartens historie. 1983. Krogh-Jensen, G.: Den thylandske skudefart. Thisted 1967. Nabohandel over Skagerrak. Da småskuder bandt kysterne sammen. En guide. Redaktion P. Andersen, S.Aa Petersen, P.U. Olsen. 2000. Poul Christensen: Sandskuden - et forsøg på et portræt. Historisk Årbog for Thy og Mors 1973, s. 422-434. Author: Charlotte Boje H. Andersen Copyright: Region: Thy, Klitmøller, 7700 Thisted Published: 2006-01-06 Settlements/