main menu
Klitheden i Thy
Seværdigheder
Klitheden i Thy rummer mange smukke farver, som skifter med årsti©Museet for Thy og Vester Hanherred
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Den vestlige del af Thy er dækket af dels klitplantager, dels klitheder. De er anlagt for at tæmme den sandflugt, der i perioder prægede landskabet. På klitheden lever sjældne planter og fugle, ligesom der er en god bestand af vildt.

Klitheder og -plantager

Den vestlige del af Thy er domineret af klitarealer og klitplantager, og deres udbredelse dækker i store træk de områder, der tidligere har været plaget af sandflugt. Omkring 1800 var ca. en tredjedel af det frugtbare Thy ødelagt af sand. 

Sandflugt

Sandflugten har siden oldtiden sat sit præg på Thys vestkyst og medført drastiske ændringer i levevilkårene for de mennesker, der boede i området. I skrænterne ved vestkysten, f.eks. ved Lodbjerg, ser man, hvordan muldlagene ligger over hinanden, adskilt af forholdsvis tykke sandlag. I muldlagene er der spor af plantevækst, bebyggelse og agerbrug, og de ældste lag af flyvesand kan føres tilbage til omkring 3000 f.Kr.

Den sidste store sandflugt

Mellem 1500 og 1800 ødelagde sandflugten store landbrugsarealer og bebyggelser. Befolkningen blev tvunget til at flytte længere ind i landet, og kystsognene blev efterhånden mere og mere affolkede. I dag vidner de ensomt beliggende kirker i Lodbjerg og Tved samt kirkeruinen i Tvorup om fordums landsbyer, der måtte opgives.Der var imidlertid samtidig en modsat bevægelse længere ud til kysten, idet husmændene så større muligheder for livets opretholdelse ved en kombination af landbrug, fiskeri og evt. håndværk. Bebyggelsen i Vangså er et levn fra denne kolonisering af klitten.

Årsager til sandflugt

Problemerne opstod omtrent samtidigt flere steder på vestkysten, hvilket tyder på en sammenhæng med klimatiske forhold. 1500- og 1600-tallet kaldes "Den lille istid". I denne periode var vandstanden i havet lav fordi megen is var bundet ved polerne, og sandet, som blev frilagt ved kysterne, blæste ind over land i de mange storme. Imidlertid var der også kulturelle faktorer bag problemerne med sandet, og især forskellige perioders intensivering af landbruget var med til at forøge sandflugten.

Sandflugtsbekæmpelse

Fra slutningen af 1700-tallet gik man i gang med en målrettet bekæmpelse af sandflugten. Man kendte allerede til den positive effekt af marehalm og hjelme i klitterne, idet disse planters rødder bandt sandet. Nu blev det forbudt at lade kvæget græsse i klitarealerne, og bønderne fik pålagt arbejdsdage med plantning af klittag og digebyggeri. Dertil kom forsøg med træbeplantning. Man lagde ud med birk og rødgran, som imidlertid dårligt tålte den salte luft.Enkelte steder er bevaret rester af disse første plantager, f.eks. Thagaards Plantage ved Bøgsted Rende. Først med bjergfyren fandt man en træsort, som kunne tåle klimaet, og den skaffede efterhånden læ nok til de mere sårbare løvtræer. Omkring 1900 var der plantager på en stor del af de tidligere sandflugtsarealer i Thy.

Hanstholm Vildtreservat

Hanstholm Vildtreservat er et vidtstrakt område med klithede og mod øst klitplantage. Her er klitterne dækket af løv og anden lav bevoksning, og rundt omkring er der småsøer. Før 2. Verdenskrig blev arealerne brugt af bønder og husmænd til kreaturgræsning, men nu er dele af reservatet totalfredet. Man undgår at heden springer i skov ved tilbagevendende afbrændinger og ved at lade dyr afgræsse områderne.

Sources:Knud Holch Andersen: "Af sandflugt ruineret" Historisk Årbog for Thy og Vester Hanherred 1994, s. 85-92. David Liversage: Sandflugtens og klittens forhistorie. Historisk Årbog for Thy og Vester Hanherred 1993, s. 21-32. Kr. Andersen: Sandflugten. Landet mod Nordvest bind I, s. 167-186.

 

Author: Charlotte Boje H. Andersen 2005 Copyright: Region: Thy, Klitheden i den vestlige del af Thy Published: 2006-03-09 Moorland and heath/

Roter din telefon