Landskabet omkring Hjardemål Klit giver først og fremmest indtryk af at være øde. Kommer man til fods ad Vestkyststien er der en 15-18 km lang strækning mellem Vigsø og Lildstrand, hvor man ikke møder et eneste beboet hus. Kommer man i bil eller på cykel, fører ruten af den smalle, snoede Klitvejen, der løber gennem dette særprægede og smukke landskab. Nogle steder er det bebygget og opdyrket, andre steder er landet dækket af plantage, som nok er menneskeskabt, men meget øde. Fra Klitvejen fører en 2 km grusvej ud til stranden i Vigsø Bugt - her er der ikke trængsel af turister!

Huse og gårde i klitten

Bebyggelsen i Hjardemål Klit er tildels koncentreret omkring kirken, forsamlingshuset, en gruppe huse og en nedlagt skole, der i en årrække har fungeret som hotel og campingplads. Rundt omkring i landskabet ligger også større og mindre gårde, der driver jorden, som ganske vist er sandet, men alligevel giver et udbytte. Karakteristiske læbælter sørger for at dæmpe sand- og muldflugt. Som så mange andre steder i Thy var sandflugt tidligere et stort problem for bønderne. Dette fik man nogenlunde bugt med ved anlæggelsen af de store plantager, og den statsejede Hjardemål Klitplantage er anlagt i 1895. Klitplantagen er - ligesom andre plantager - anlagt med to formål for øje. Træ til brænde og tømmer samt læ til bebyggelsen i området.

Redningsstation

Herude i klitten har der gennem tiden boet folk, der levede af landbrug og fiskeri, og kårene kunne være meget små. I slutningen af 1800-tallet var der tilsyneladende så meget gang i udviklingen i området, at der i 1895 blev bygget kirke i klitten, og samme år blev der også oprettet en redningsstation med redningsbåd i Hjardemål Klit. Den havde navnet Madsbøl, som lokaliteten dengang hed, og var en bistation under Lildstrand, hvorfra mandskabet også kom. Stationen blev dog nedlagt igen allerede i 1912.

Hjardemål Klit Kirke

Kirken i Hjardemål Klit, der som nævnt er fra 1895, er bygget af røde tegl og har nyromanske stiltræk. Kirken blev opført som filialkirke til Hjardemål Kirke. Grossereren Peder P. Hedegaard i Nørresundby, som var født i Hjardemål Klit, skænkede flere gaver til kirkens udsmykning, bl.a. altertavlen og et bidrag til "et bedre orgel", der blev fremstillet i Snedsted og stadig er i brug i kirken. På kirkegården finder man et gravsted, hvor en britisk flyver er begravet. Han deltog i et bombetogt for at sænke et tysk slagskib i juni 1940, men flyet blev skudt ned, og navigatøren drev i land ved Hjardemål Klit senere på sommeren. Et andet besætningsmedlem drev i land i Norge og er begravet i Haugesund.

Livet i klitterne

Landskabet i Hjardemål Klit-området, ud til Vigsø Bugt, består af hævet havbund. Dette sandede, åbne landskab med spredte søer var et let bytte for vinden, og sandflugt gjorde det vanskeligt at dyrke jorden og bebo området. Men den spredte befolkning prøvede alligevel at klare sig, bl.a. ved at udnytte forskellige ressourcer. En af de nu forsvundne bebyggelser i klitten hed Betlehem, og man kan spekulere på, om navnet skyldes de mange barnefødsler i små og fattige hjem.Da man efterhånden fik udarbejdet gode metoder til dæmpning af sandflugten blev også Hjardemål Klit tæmmet ved hjælp af hedebeplantning og store plantager. I dag er der skovdrift i området, og der produceres brænde og tømmer i skoven. Klitheden i Hjardemål Klit-området er over store arealer langs kysten helt ubebygget. Inden for det brede bælte af hede og træer ligger spredte gårde, hvorfra man driver jorden.

Klithedens brug

Beboerne i klitten forstod at udnytte de ressourcer, de havde inden for rækkevidde. Nogle af dem levede nok delvis af fiskeri, mens andre var mere bundet til jorden. Her kunne man holde husdyr som får og en enkelt ko i klitterne, og en dreng sørgede for at passe på dyrene. Man kunne opdyrke små jordlodder med korn og kartofler. Endelig kunne man benytte sig af naturens eget spisekammer i form af bær og planter, ligesom materiale til f.eks. stråtag, sengehalm og brændsel kunne hentes i klitterne. Børnene indgik som en vigtig arbejdskraft i det daglige, og nogle dage fik de ikke lov at gå i skole, fordi man havde travlt i hjemmet.Landbruget i klitterne kunne også omfatte biavl, idet bierne havde god adgang til lyngblomster og andre vækster i klitterne. Før man fandt ud af at bygge bikuber af træ med vokstavler, brugte man bikuber af rughalm til bierne. Når de havde samlet honning, var man nødt til at dræbe bierne for at få adgang til den søde masse. Honningen blev anvendt som sødemiddel, før sukker blev almindeligt udbredt, og man brugte det også til mjød, som man selv bryggede af vand, honning og krydderier. Bivoksen blev renset og solgt til apotekerne. Bærplukning var også en af måderne at supplere kosten på, og herigennem kunne man få vigtige vitamintilskud. I klitterne kunne man finde blåbær og tranebær samt revling (sortebær). Blåbær blev brugt til saft, tranebærrene til syltetøj, mens sortebær først og fremmest blev spist på stedet. Var der rigeligt med bær, kunne man sælge dem, og det kunne være ganske indbringende. Nogle steder kunne indtægten fra bærrene dække købmandsregninger fra sommer til og med jul! Kamilleplanterne, der vokser i rigt tal i klitterne, kunne desuden bruges til the.Livsgrundlaget i klitterne kunne være svingende, og mange måtte give op og flytte et andet sted hen. De små husmandssteder blev forladt, og sidst i 1800-tallet stod staten for opkøb af en del arealer i forbindelse med etableringen af Hjardemål Klitplantage. Der opstod til gengæld arbejdspladser i forbindelse med klitbeplantningen. At man fortsat satsede på bebyggelse i området vidner kirken fra 1895 også om.

Sources:Frank Weber: Allierede flyvergrave i Thy og Vester Hanherred. Historisk årbog for Thy og Vester Hanherred 1995, s. 95-100.

Author: Charlotte Boje H. Andersen Copyright: Region: Thy, Hjardemål Klit, Klitvejen 7741 Frøstrup Published: 2006-03-09 Landscape types/