main menu
Hanstholm Havn
Seværdigheder
©Karsten Bay Christensen
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Hanstholm Havn er en stor, aktiv fiskerihavn, der betegnes som den største konsumfiskerihavn i Danmark. Her er der mange store og små fiskerbåde, der driver forskellige former for fiskeri. Der er også færgehavn for færger til Norge, Færøerne og Island.

Havn ved Jyllands vestkyst

Hanstholm Havn er resultatet af små 100 års bestræbelser på at lave havn på Jyllands vestkyst. Den hårde vind og den stærke strøm langs kysten betyder, at det ikke er så ligetil at anlægge en havn. Samtidig er der gode fiskepladser i havet ud for vestkysten, og før havnene blev bygget, måtte kutterne anløbe stranden, sådan som man ser i de fiskerlejer, hvor der endnu bliver praktiseret kystfiskeri, Vorupør, Lildstrand og Thorup Strand. I begyndelsen af 1900-tallet startede man med planerne om at anlægge havne i Hirtshals og Hanstholm, hvor der var naturgivne pynter, som kunne modstå havets stærke eroderende kræfter. Havneanlæggene blev konstrueret således, at de kunne bryde de voldsomme bølger og minimere tilsanding ved den materialevandring, der følger med den stærke, nordgående strøm i havet. Hirtshals havn stod færdig 1930, men er udvidet flere gange. Hanstholm Havn blev ikke indviet før 1967.

Hanstholm Havn

I 1913 blev der bygget en læmole ved Roshage, på Hanstholmens nordside. Øst for denne var der bedre landingsforhold for kystbådene, men man havde store ønsker om en egentlig Vestkysthavn. I 1917 blev det så vedtaget, at der skulle bygges en havn ved Helshage, som ligger på pynten ved Hanstholmknuden. Ingeniør Jørgen Fibiger, som også havde fået til opgave at bygge havn i Hirtshals, forestod dette arbejde indtil sin død i 1936. Man startede med at bygge en dækmole mod vest, og på grund af svigtende økonomisk grundlag gik udbygningen af havnen meget langsomt indtil 2. verdenskrigs begyndelse (se Museumscenter Hanstholm).

2. Verdenskrig

I løbet af krigen omdannede tyskerne Hanstholm til et stort fæstningsområde, og havnebyggeriet gik helt i stå. Efter krigen var der nogen diskussion af, hvorvidt man skulle færdiggøre havnen, og først i 1960 kunne Folketinget vedtage en lov om, at havnen ved Hanstholm skulle gøres færdig og bygges som en kombineret fiskeri- og trafikhavn. Konstruktionen er en kunstigt anlagt havn med lange moler, der skal dæmpe bølgerne og skabe en "forhavn", og et havnebassin, hvor havet ikke når ind med den ret omfattende transport af sand. I 1967 kunne fiskerihavnen endelig indvies, mens færgehavnen stod færdig i 1977.

Fiskeri og færger

Hanstholm havn regnes i dag som Danmarks største for konsumfisk. På havnen og i Hanstholms industrikvarter ligger de firmaer, der forarbejder fisken og sælger den videre. Færgetrafikken til Norge og Færøerne udvider hvert år sin indtjening. Dette kommer bl.a. til udtryk i, at de to færgeselskaber har indsat store, nye færger på ruterne. Disse kan lige nøjagtig lægge til ved kajen, og man har på ny ønsker om at udbygge havnen. Samtidig med 1960'ernes havnebyggeri blev den lille Hansted By udvidet i et sandt byggeboom og ændrede navn til Hanstholm. Huse i massevis blev opført efter en fast byplan, hvor stisystemer forbinder parcelhusområderne med skole, idrætshal, rådhus og indkøbscenter. Herimellem ligger de hvide huse, der er bygget omkring 1920, da havnebyggeriets allerførste fase var i gang.

Sources:Port of Hanstholm

Author: Charlotte Boje H. Andersen Copyright: Region: Thy, Hanstholm Havn, 7730 Hanstholm Published: 2006-03-07 Harbours, Piers & Wharfs/

Roter din telefon