main menu
Hanstholm Fyr, Udstillinger
Seværdigheder
Hanstholm Fyr set fra øst. Her er der udstillinger om lokalhistorie. ©Museumscenter Hanstholm
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
I bygningerne ved Hanstholm Fyr er der udstilling om redningsvæsenet, kystfiskeri, havnebyggeri og skudehandel.

Udstillingerne ved Hanstholm Fyr

Driften af Hanstholm Fyr er i dag fuldstændig automatiseret, og i fyrbygningerne er der indrettet lokalhistoriske udstillinger med forskellige temaer. Det første man ser, efter entreen er betalt, er det gamle redningshus fra Hanstholm Havn, der er flyttet op til fyret. Her vises en udstilling om redningsstationerne og redningsvæsenets historie ved Thy-kysten.

Fiskerliv, redningsvæsen og skudehandel

I de to lave, gule sidefløje, der flankerer Fyrmesterboligen, fortælles om havnebyggeri og om kystfiskeriet. I den vestlige fløj er der opstillet en lokalsamling fra Klitmøller med interiør fra et fiskerhus.Bag redningshuset, i hjørnet af haven, er opført en skibshal, hvori står en båd. Det er Klitmøller Bjergelaugs båd fra 1903, men den er af samme type som de såkaldte skibningsbåde, der blev brugt til lastning og losning af varer i forbindelse med skudefarten til Norge, der i 1500- til 1700-tallet havde et stort omfang i Klitmøller, Hansted og Vigsø. I samme bygning er der plancheudstilling om skudefarten.

Museumshaven

Museumshaven ligger velafskærmet for blæsten, og velegnet til en picnic. I haven findes et lille hus, en signalstation, hvori raketapparater og signalballoner m.m. blev opbevaret. Der er i haven opstillet to signalkanoner foruden forskellige vragdele fra skibe, opfisket fra havbunden. På gårdspladsen ligger skeletdele fra hvaler, som fiskere har fået i deres net. Der er desuden lavet en ralbane, hvor man kan prøve at køre med trillebør.Udstillingerne ved fyret er åbne i sommerhalvåret. Der henvises desuden til Museumscenter Hanstholm, der fortæller om 2. Verdenskrig, hvor Hanstholm var stærkt befæstet. I bygningerne ved Hanstholm Fyr er der i 2005 oprettet naturskole med tilknyttet naturvejleder.Fyrtårnet er ikke en del af museet, men der er adgang til fyret mod særlig entré til fyrpasseren.

Sources:Museumscenter HanstholmHanstholm Naturskole

Author: Charlotte Boje H. Andersen, 2004 Copyright: Region: Thy, hanstholm Fyr, 7730 Hanstholm Published: 2006-03-07 Lighthouses/

Roter din telefon