main menu
Kollerup
Seværdigheder
Photo: Kirsten Monrad Hansen
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Landsbyen Kollerup med sin anselige kirke var oprindeligt centrum for det område, der i dag domineres af den nye by Fjerritslev. Med nabolandsbyens vækst, især efter Aalborg-Fjerritslev jernbanens åbning i 1897, gik en stor del af den moderne udvikling forbi Kollerup, som derfor har bevaret meget af sit smukke gamle landsbybillede.

Landskabet

Kollerup ligger i en lavning i et storbakket morænelandskab ikke langt fra den stejle indlandsskrænt, Lien, der markerer stenalderhavets kystlinie. Nord for dette stenalderlandskab ligger det flade lavtliggende sletteland, der er opstået i takt med at landhævningen har løftet den gamle havbund. De ældre landskabsdannelser er flere steder overfløjet af tykke lag af flyvesand. Store plantager, bl.a. Kollerup Klitplantage, og utallige læhegn har imidlertid i nyere tid standset sandflugten og muliggjort dyrkning af selv meget lette jorder. 

Sognebyen Kollerup

Engang, formentligt i løbet af 1100-tallet, blev Kollerup centrum for et af de over 2000 sogne, der som led i en fælleseuropæisk bevægelse blev etableret i Danmark for at sikre en ensartet kirkelig betjening. Hidtil havde kirkelandskabet været domineret af kirker, der blev betalt og drevet på vidt forskellig vis afhængigt af de lokale donorers forgodtbefindende. Men med en række pavelige reformer blev dette virvar nu reguleret til et dækkende net af geografiske enheder, sogne, med kirker som i princippet skulle være baseret på den ensartede skat 'tienden' og som var beregnet på betjening af hele sognets befolkning. Det skulle vise sig at være en holdbar løsning. I dag er sognet fortsat den mindste geografiske enhed i det danske kirkelandskab.

Kirken

Kollerups nuværende kirke blev opført med kor og skib i overensstemmelse med 11-1200-tallets fremherskende romanske stil. Byggematerialerne var de ofte anvendte granitkvadre - store kløvede kampesten tilhugget i en rektangulær form. Udadtil fremstår sådanne kvadermure som særdeles solide konstruktioner, men de kløvede kampesten hviler som regel kun på en tynd tilhugget kant, og det har derfor som regel været nødvendigt at 'sætte dem om', dvs. at nedtage og genopbygge muren helt fra grunden. Således også i Kollerup, hvor det i dag kun er det romanske skibs flankemure, som er bevaret. Kvadrene blev ikke altid sat op, hvor de havde siddet oprindeligt, og i Kollerup blev flere af de gamle vinduesoverliggere af granit flyttet til nye positioner. Omkring 1500 blev det romanske kor erstattet af det nuværende gotiske langhuskor, skibets mure blev forhøjet og i kirkens indre blev der indsat hvælvinger og en ny spids korbue. Omtrent ved samme tid blev tårnet og våbenhuset også bygget, og i 1592 blev der opført et kapel ved skibets nordside. I det indre findes inventar fra hele kirkens levetid. Ældst er det romanske firkantede alterbord, og i koret står et monstransskab fra omkring 1500, mens prædikestolen fra 1599 har morsomme naive relieffer. Herskabsstolene er fra 1590 og bærer Gyldenstjernes og Ruds våben. Altertavlen er fra 1883. På kirkegården findes adskillige gamle gravsten, bl.a. tre fra kirkens allerførste tid.

Kollerup i nyere tid

Kollerup er en af de landsbyer, vi i dag kalder 'slyngede vejbyer'. Gårdene og husene er placeret på hver side af et langstrakt næsten nord-syd-rettet vejforløb, der har bevaret det gamle navn 'Gåden'. Helt tilbage i 1700-årene var Gåden en del af hovedvejen ud til kysten fra Kongevejen gennem Han Herred. Kongevejen krydsede Gåden lidt nord for kirken. Den oprindelige landsbygade forløber stadig smukt mellem større og mindre gårde, flere steder helt omgivet af træbeplantninger. Fra 1880'erne var det kirkelige liv i Kollerup og annekssognet Hjortdal præget af "Liv og Kamp" mellem frimissionske og indre-missionske kredse indbyrdes. Pastoratet blev et centrum for Indre Mission. I 1907 opførtes en filialkirke i Fjerritslev, og i 1930'erne et missionshus. På samme tid flyttede sognets præst til den hastigt voksende stationsby, og den gamle præstegård syd for Kollerup kirke mistede den funktion den formentligt havde haft i hen ved 700 år.

Sources:

Blaaberg, Claus: Sognedannelsen i dansk middelalder. Skov- og Naturstyrelsen 1992.Danmarks Kirker. Thisted Amt. Nationalmuseet 1940.Kollerup Kirke. Aftale om sikring og pleje af kirkens omgivelser. Nordjyllands Amt 1982.

 

Author: Morten Pedersen, 2006. Copyright: Morten Pedersen & Region Nordjylland Region: Nordjylland, Published: 2007-01-14 Churches, Chapel & Cathedrals/Settlements/Agriculture/Trading routes/Military routes/

Roter din telefon