main menu
Kongevejen
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Kongevejen er en gammel vejforbindelse mellem Aalborg og Thisted. Den følger terrænets former i bløde kurver og løber langs sydsiden af Vester Thorup Klitplantage og videre østover mod Kollerup. Nordsøstien følger dele af Kongevejens tracé.

I hvert fald siden middelalderen har der været en vejforbindelse mellem Thy og Vendsyssel gennem Hanherrederne. Vejen lå nordligt i herredet pga. de lave sumpede strækninger i Vester Hanherred. Der gik desuden en forbindelse over Vejlerne ved Limfjorden. Denne var kortere, men kunne være oversvømmet i blæsevejr.

 

Karakteristisk er det, at Kongevejen går et godt stykke nord for landsbyerne Vust, Thorup og Klim. Den løber til gengæld tæt forbi landsbyen Kollerup, hvor den møder den nord-sydgående vej fra Vendsyssel ned over Aggersund. Et andet typisk træk er, at vejen på lange strækninger løber lige på grænsen mellem agerland og hede-klitområder, eller på grænsen mellem sumpede områder og det højere beliggende terræn. Dette var selvfølgelig medvirkende til at holde vejen farbar.

 

Området vest og øst for Thorup Kløv har været stærkt præget af sandflugt, og derfor var vejen der meget dårlig med mange parallelle spor. Når et spor var kørt op, lavede man et nyt ved siden af osv. Derfor er det også svært i dag at følge vejens nøjagtige forløb, men mange steder mellem Thorup Kløv og Ellidsbøl kan man se spor efter vejen med grøfter på hver side. Andre steder findes rester af hulvejsstrækninger.

 

Mellem Thorup Kløv og Klim Bjerg gik Kongevejen et stykke sydligt for skoven ude på markerne. Her findes både tydelige hulvejsspor og spor efter grøfterne. Dele af strækningen er blevet pløjet over, men lige vest for Klim Bjerg findes et meget velbevaret stykke vej med en flot dæmning, der løber igennem et fugtigt område.

 

Fra Klim Bjerg og videre østpå er Kongevejen i dag en grusvej, hvor man også kan køre i bil. Forløbet er dog nogenlunde det samme, som det den gamle vej fulgte. Det kan ses af de bløde kurver vejen gennemløber. Grusvejen munder ud i en asfalteret vej, der nogle steder fortsat følger den gamle Kongevej helt til landsbyen Kollerup. Inden den når så langt, går den op over den gamle kystskrænt – littorinaskrænten.

 

Det er på det flade land vest for den gamle kystskrænt, at man mener, det har været muligt at sejle fra Skagerrak ind i Limfjorden. I dag er det eneste synlige spor Sløjkanalen, som Kongevejen passerer. Ordet sløj kommer af slæbe.

 

I første halvdel af 1800-årene blev der bygget en helt ny landevej syd for Kongevejen. Denne vej løber i modsætning til den gamle igennem landsbyerne Klim, Thorup og Vust. Ved Vust slår den et sving nordpå for at komme uden om Lund Fjord, og her rammer den næsten den gamle Kongevejs tracé.

 

Kilder:

Bagger, Børge og Jørgen Rydén Rømer: ”Kongevejen” gennem Vester Han Herred. Et historisk-geografisk feltstudie. Klim, 1973.

Klitgaard, C: Vendsysselske Veje. Fra Middelalderen til ca. 1860. Hjørring, 1936.

Lidegaard, Mads: Ravvejen. 1988.

 

Kirsten Monrad Hansen, 2005.

 

 Billedtekster:

Kongevejen løber lige i sydskellet af Thorup Klitplantage. Vejen har løbet på kanten af agerlandet og det sandflugtshærgede landskab. Plantagen blev anlagt i slutningen af 1800-tallet for at stoppe sandflugten.

 

Foto af vejforløbet fra Klim Bjerg og østpå.

 

Nedkørslen fra Thorup Kløv. Over marken kan der stadig erkendes en række parallelle hjulspor.

 

Den markante vejdæmning ude på marken syd for Thorup Plantage. Klim Bjerg ses i baggrunden.

 

Det flade land er hævet havbund, og skrænten er den gamle kystskænt fra littorinahavet. Øst for Kollerup går Kongevejen op over skrænten.

Roter din telefon