main menu
Hingelbjerge
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Højt i det bakkede istidslandskab ligger et fint naturområde med gamle marker, heder, moser og ikke mindst 36 gravhøje fra sten- og bronzealder. Nordbjerg er med sine 83 m.o.h Hanherreds højeste punkt og herfra kan man i klart vejr se Rubjerg knude i nord og Bulbjerg i syd.

I Hingelbjerge blev ca. 125 ha fredet i 1968.

Gravhøjene er ikke undersøgt arkæologisk, men det er der andre fund der er; bl.a. bopladsfund fra den tidlige jernalder lige før år 0, og også en lille gravplads fra vikingetid med fund af mandsgrave med de våben, som de døde blev gravlagt med. I Hingelbjergene er der også fundet spor af agre fra jernalder, diger fra 1800-årene samt spor efter ældre tiders vejforløb. Området er rigt på fortidsminder, der fortæller om et rigt liv på egnen gennem årtusinderne.

Hingelbjerge var oprindeligt en del af en stor ø i Litorinahavet, der fra ældre stenalder til slutningen af yngre stenalder dækkede Hanherred og det østlige Thy.

Roter din telefon