main menu
Højsande
Seværdigheder
Hvor der er blottede sandflader trives ørkeninsekt
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Efter knap 500 års hugst af skoven til saltsydning og landbrug - blev Læsø fra midten af 1600-tallet ramt af en sandflugt, der blandt andet skabte klitterne i Højsande. Højsandes klitter rummer i dag noget af landets mest sjældne natur, tilpasset det tørre og næringsfattige miljø.

Højsande har fået navn efter stedets særpræg og særlige kendetegn: de mange høje flyvesandsklitter. Øens højeste punkt på ca. 24 meter findes her.

Dannelsen af dette maleriske landskab er en dramatisk historie om en økologisk katastrofe. Sandflugten var blandt andet forårsaget af saltsydningen, som krævede enorme mængder af brændsel. Skov og hede leverede også brændsel til husholdningerne, jordforbedring i landbruget og tømmer til byggeri. Efter knap 500 års hugst af skoven og gravning af tørv - blev Læsø fra midten af 1600-tallet ramt af sandflugten, der blandt andet skabte klitterne i Højsande og Danzigmand - og lagde sognet Hals øde.

Klitterne, som udgør Højsande, er "benene" fra to parabelklitter, som ligger i forlængelse af hinanden. I sandflugtstiden vandrede klitterne med benene vendt mod datidens fremherskende vindretning - dette kan ses i dag på luftfotos. Mellem klitryggene er der flader, hvor sandet er blæst væk. Sådanne flader bliver først stabile når afblæsningen når ned til grundvandsfugtigt sand. Afblæsningsfladen i den østlige parabelklit rummer Øster Foldgård sø. 

Læsø havde været stort set træløs i næsten 200 år, og det var ikke alle læsøboer, der var begejstrede for de nymodens tanker om genbeplantning af øen, som blandt andet lærer Plesner fra Hals Skole fik i slutningen af 1800-tallet. Han mente, at den vindomsuste ø trængte til læ, og dannede Læsø Plantningsforening med  Hedeselskabet. Der blev etableret adskillige små plantager - og ca. 1902 blev en del af sandflugtsklitterne her i Højsande beplantet med Bjergfyr. I 1929 gik staten ind i projektet og begyndte at erhverve arealer til tilplantning på det nordlige Læsø med målet at skabe en varig dæmpning af sandet og genskabe de stolte fyrreskove. I 1961 blev 525 hektar af Højsande fredet.

Højsandes klitter, skabt af en menneskeskabt katastrofe, rummer i dag noget af landets mest sjældne natur, planter og dyr som har tilpasset sig det tørre og næringsfattige miljø. Blandt andet ses der en mængde kegleformede huller i sandet - 2-8 cm brede. Det er faldgruber gravet af myreløvelarven, der ligger begravet i bunden med kun munddelene stikkende frem. Myrer, der falder i gruben glider ned i bunden, ofte hjulpet på vej af sand som myreløvelarven smider op på det. På bunden gribes og ædes insektet. I området findes mange andre insekter tilpasset klitternes "ørkenklima".

Klitheder og klitter dækker tilsammen ca. 1% af Danmarks areal, men på europæisk plan er de sjældne. Derfor har vi en særlig forpligtigelse til at værne om dem. Desuden er de på tilbagetog pga tilgroning og tilførsel af næringsstoffer, så EU valgte bl.a. at støtte et naturgenopretningsprojekt i Højsande under støtteordningen LIFE. Især Bjergfyr blev fra 2001- 05 fjernet i et 55 ha. stort projektområde i Højsande for at genskabe klitlandskabet og de dyr og planter, som knyttes der til. Så i dag bruges der ressourcer på at fjerne træerne!

Læsøs drikkevand hentes fra Højsandes uforurenede undergrund, og grundet det højtliggende lerlag skal man ikke langt ned for at finde det. Pumpestationerne ses hist og her i området.

Roter din telefon