main menu
Karlstrup Kalkgrav
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Sydøst for Karlstrup ligger Karlstrup Kalkgrav, hvor der er foregået kalkbrydning fra 1. halvdel af 1800-årene og frem til 1975. Siden har området ligget uberørt hen som et værdifuldt geologisk område. Det op til 2000 meter tykke kalklag er dannet i kridttiden for 100-60 mio år siden og i Danientiden for 65-60 år siden. kalklagene kan studeres i de høje skrænter, der omgiver søen. Området blev åbnet for offentligheden i 1995.

Stedet har udviklet sig til en spændende naturlokalitet. Selve kalkgraven er 14 meter dyb, renvandet sø, hvor der er udsat ørreder. En pumpe holder vandstanden konstant på et niveau, der er 4 meter under vandstanden i Køge Bugt. Hvis pumpen standses, vil vandet i søen stige 5-8 meter.

Kalk, kridt og flint

Kalkbrydningen har blottet et fint profil gennem de øverste 12-14 meter af undergrunden. De øverste 3 meter er lag fra densidste istid, Weichsel istiden. De er næsten overalt dækket afgræsvækst. Derunder ses i kalkgravens øst-, nord- og vestvægbryozokalk, også kaldt limsten. Denne kalksten er på friske brudfladergullig hvid, mens den på overflader, der har været udsatfor vind og vejr, er grå. Bryozokalken indeholder gennemgåendelag af grålig flint. Der er ca. ½ meter mellem flintlagene.

Bryozokalken er en porøs kalksten, der er opkaldt efter det latinskenavn for mosdyr, bryozoa. Det er meget små dyr, der leveri kasseformede skaller, der er vokset sammen og danner kolonier. Disse kan være pladeformede, stavformede eller grenede, og deres fossiler udgør en stor del af kalkstenen, som yderligereindeholder kalkslam og kalksand. Bryozokalken er gennemsataf revner og sprækker. Det skyldes især vægten og bevægelsenaf den kilometer tykke indlandsis, der dækkede storedele af Danmark indtil for ca. 13.000 år siden.

Hvert flintlag er dannet et stykke nede i havbunden, hvor særligekemiske forhold har bevirket, at kalk er blevet erstattet medflint. Flintlagene markerer lagdelingen i kalken. Kigger du pålagene i øst- og vestvæggen, kan du se, at de buer opad. Detskyldes, at bryozoerne under deres vækst har dannet banker. Inordvæggen ses buerne ikke, da væggenes forløb er parallellemed bankernes udbredelse.

Skjult under søens vand ligger kalkgravens dybeste lag. Hernåede gravemaskinerne ned i skrivekridt fra Kridttiden med enalder på mere end 65 millioner år. Grænsen mellem Kridttidens Geologi og fossileriKarlstrup Kalkgravlag og Tertiærtidens lag falder tilfældigt sammen med søensvandspejl. Den er markeret af fiskeleret, som kun vanskeligt kanses nær vandfladen i gravens nordøstlige hjørne.

Fossiler

Kalken indeholder, ud over selve bryozoerne, mange velbevaredefossiler som f.eks. søpindsvin, søpindsvinepigge, sømus(irregulært søpindsvin), søliljestilke og armfødder (brachiopoder).Er du heldig kan du også finde hajtænder. Søpindsvineskallerneer ofte knust. Du kan se tegninger af fossilerne vedsiden af kortet.Fossilindholdet viser, at bryozokalken er aflejret i havet. Geologernesundersøgelser har vist, at lagene er 65 millioner år gamle,dvs. de er fra den allerældste del af Tertiærtiden, som i øvrigtkaldes Danien efter Danmark. Dengang var hele Danmark dækketaf hav, og klimaet var noget varmere end i dag.

Jagt på fossiler

Tager du på fossiljagt i Karlstrup Kalkgrav, går du stort set aldrigtomhændet derfra. For er du god til at bruge øjnene, og har dublot en lille smule tålmodighed, skal det nok lykkes.Til jagten på fossiler skal du medbringe en hammer, da fossilernefindes inden i kalkstykkerne. Det kan være en god idé at brugebeskyttelsesbriller i stil med dem man bruger Nytårsaften, forder kan flyve små stykker af kalken, når du slår på den.

Roter din telefon