main menu
Sjølundstårnet
Seværdigheder
vandtårn på Åsen (foto: Næstved Kommune)
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
I 1888 fik Næstved sit første vandværk beliggende i Kompagnistræde. Øverst på Sandbjerget lige øst for byen blev opført en vandbeholder, hvorfra vandet blev presset ud i byens haner. Udsigtstårnet på Munkebakken er siden opført ovenover beholderen.

Denne højdebeholder blev i 1914 suppleret med endnu en beholder på toppen af Åsen. I 1938 opførtes et nyt vandværk på Åsen og samtidig opførtes efter tegninger af arkitekt Johannes Tidemand-Dal et rigtigt vandtårn øverst på Åsen. Efter en udskreven konkurrence blandt egnens borgere valgte en dommerkomité, at det nye vandtårn på Åsen skulle hedde Sjølundstårnet. Samtidig med Sjølundstårnets ibrugtagning blev de gamle højdebeholdere på Åsen og Munkebakken nedlagt. Fra toppen af Sjølundstårnet havde publikum mod betaling af entré en enestående udsigt over en stor del af Sydsjælland.

Sjølundstårnet var byens eneste vandtårn indtil 1967, hvor der opførtes et nyt vandtårn ved Ringvejen.

Såvel vandværket på Åsen som Sjølundstårnet blev taget ud af drift i 1979.

Roter din telefon