Hvis du godt kan lide at komme ud i naturen, så er der lige nu 1.932 vandreruter at vælge imellem på Friluftsguiden. Er du til cykling, ridning eller roning, så er der 651 cykelruter, 312 rideruter og ... læs mere
Under den kæmpe isflage, som dækkede det meste af Sjælland, Øresund, Sverige og Østersøen, strømmede en voldsom smeltevandsflod mod nordvest. Med smeltevandet skyllede sten, grus og sand, som aflejredes efterhånden som vandstrømmens hastighed aftog.
Først aflejredes de tungeste sten, senere grus og til sidst det fineste sand. Åsen blev altså til som en aflejring i isen og står nu tilbage som en afstøbning af den tidligere smeltevandskanal i isen. Da isen havde trukket sig helt tilbage lå denne, op til 53 m høje, ås fra Mogenstrup til nord for Næstved. Mogenstrup Ås er Sjællands største ås. Siden bosatte mennesker sig i området mellem Åsen og Susåen, og efterhånden opstod byen Næstved. Først efter 1870 begyndte Næstved Købstad at vokse gennem og udenfor denne kæmpe naturskabte sandvold kaldet Sandbjerget.
En anden, og mere jordnær, forklaring på Åsens tilblivelse er, at trolden ved Fladså blev grumme træt af at høre på klokkerne fra klostre og kirker i Næstved. En dag fyldte han en sæk med sand for at gå ind og begrave byen. Dér, hvor han fyldte sækken, opstod Snesere Sø. På vejen mod Næstved gik der hul i sækken så sandet løb ud fra Mogenstrup og ind til Næstved. Da han nåede byen, var alt sandet løbet ud, hvorfor han ikke kunne dække kirkerne, men siden har Sandbjerget ligget som en vold nordøst omkring Næstved.
Historien om Åsen
Åsen har i århundreder udgjort en del af Næstved Købstads Mark, som strakte sig fra Sandbjerget mod øst til Kalbyrisskoven og syd og sydøst for købstaden. Byen ejede ikke jorden, men byens borgere havde ret til at bruge området som overdrev, dvs. til græsning for kreaturer og heste i byen. Adgangen til byens mark var gennem Krumport. I 1600- og 1700-årene stod byens galge øst for købstaden ude på byens mark, nogenlunde ved nuværende Oskarsvej, til skræk og advarsel for alle tilrejsende fra Vordingborg og Præstø. Heraf opstod efterhånden betegnelsen Galgemarken, eller Gallemarken, for sandbjerget lige øst for byen. I slutningen af 1700 -årene påbegyndtes en gradvis opdyrkning af byens mark, idet det dog må formodes at Gallemarken med dens stejle skråninger og golde sand aldrig har været forsøgt opdyrket og kultiveret. I starten af 1800-årene blev byens mark, herunder Gallemarken, udskiftet, hvilket vil sige, at jorden blev opdelt i parceller eller matrikelnumre, og kom i privat eje.
I 1822 havde byen anlagt en ny kirkegård lige uden for Østerport ved Præstø Landevej og i starten af 1900-årene begyndte Næstved at vokse ud ad Præstøvej. Grundene på begge sider af landevejen og dermed på kanten af Åsen blev efterhånden bebygget. Den katolske menighed byggede i 1920’erne efter tegninger af arkitekt Johannes Tidemand-Dal Vor Frue Skole, Vor Frue Kirke og Sct. Elisabeth Hospital på den nordlige side af landevejen og på kanten af Åsen opførtes villaer. I slutningen af 1930’erne opførtes nogle markante funktionalistiske villaer ude omkring, hvor Ringvejen kort efter skar sig gennem Åsen.
Dyr og planter
Åsen har fungeret som overdrev, hvor byens køer i gamle dage fandt føden. Græsningen medførte en ret lav vegetation med spændende planter, som kun kunne overleve, fordi de kraftigste urter og buskene blev holdt nede af køernes bid. Der er noget tilbage af denne vegetation, og det ville være ærgerligt nu at miste Bakke-Nellike, Stor Knopurt, Kornet Stenbræk, Nikkende Limurt, de gamle naturgræsser og meget andet, som er fødegrundlag for spændende sommerfugle. Den varme sandbund er også et ideelt levested for firben og sjældne biller. Åsen har gennem tiderne været anvendt til haver og små landbrugslodder. Det har efterladt os med en række stauder, buske og kulturgræsser, som det er nødvendigt at gøre en særlig indsats for at slippe af med, da de ellers kvæler den værdifulde natur. De iværksatte rydninger og græsningen skal hjælpe os med at løse denne opgave.
Kommunen har gennemført et stort naturplejeprojekt på åsen med det formål at genskabe overdrevet, så de sjældne arter, som har overlevet, igen kan sprede sig i området og dermed undgå udryddelse.
