main menu
Beldringe
Seværdigheder
Beldringe Gods (Foto: Else Lützhøft)
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Beldringe Gods er en af de helt gamle herregårde i Sydsjælland – nævnt allerede i 1368. Hovedbygningen fra 1561 er bygget med bl.a. sten fra den nedrevne Risby Kirke

Godset var 1620 ejet af Christian IV og placeret midt i den kongelige vildtbane.

Beldringe Kirke tilhørte godset indtil 1970, da den blev almindelig sognekirke. Umiddelbart vest for kirken ligger Beldringe Kilde, som har sin historie flere hundrede år tilbage og oprindelig fandtes en ”kildebygning”, hvor der var installeret et pumpeanlæg, som ledte vandet til Beldringe Hovedgård – ligesom dåbsvandet i Beldringe Kirke angiveligt er hentet fra kilden.

Ud fra Beldringe ser man ud over de våde enge, der er et naturgenopretningsprojekt, der startede i 1998. Formålet er at skabe natur og miljømæssige forbedringer i et landbrugsområde, samtidig med at landmændene kan drive deres erhverv.

Tekst: Ove Ryge Jørgensen

Roter din telefon