main menu
Vejlebro
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Inden man anlagde den nuværende lige vej vest om Køng i anledning af bygningen af Storstrømsbroen, gik vejen, den nuværende Bankevej i en bue op langs foden af Kostræde Banker, hvor mægtige gamle vejtræer vidner om den gamle landevej. Hvis man fra Næstvedsiden umiddelbart efter 13 km-stenen forlader den lige vej og tager Bankevejen til højre, kommer man snart over den lille Vejlebro over den nu ubetydelige grøft, som tidligere var Køng Å.

I fortiden sendte Dybsø Fjord en vig op i denne lavning mod Øbjerggård. Der er fundet skaller af brakvandsformen af hjertemusling (Cárdium edúle) mere end 1 km oppe langs åløbet.

Vigen var en hindring for færdslen mellem Næstved og Vordingborg, og man kan se på et gammelt kort, at der var planer om en lige vej i fortsættelse af Øbjerggårds allé videre mod nord over Lundebro. Det var dog muligt ved lavvande at passere vigen over en vejle (et vadested) nær den nuværende fjord. Her anlagde man senere Vejlebroen, der må have været betydelig længere end den nuværende.

Til dette sted er knyttet et sagn om Kong Vollermand og Slatten Langpatte eller Gjøemor:

En mørk efterårsnat havde en karl, der tjente i Vester Egesborg besøgt sin kæreste i Køng. Da han på vej tilbage nærmede sig Vejlebroen, hørte han et væsen, der nordfra kom pustende og stønnende. De mødtes på broen, og karlen så nu, at det var en gjøemor. Hun kunne lige gispe: “Havde jeg haft tid, skulle jeg sluge dig!” og så fortsatte hun. “Det var da godt, at hun ikke havde tid”, tænkte karlen og fortsatte nordpå.

Lidt senere mødte han tre hunde med ildøjne og tungerne hængende langt ud af halsen, og nu kom Kong Vollermand galopperende. Han holdt hesten an og spurgte brysk karlen, om han havde mødt noget underligt på sin vej. Karlen svarede, at han henne på Vejlebroen havde mødt en gjøemor. Kong Vollermand sagde: “Det er den sidste af den art, der er her i Danmark”. Han måtte nemlig udrydde alt troldtøjet her, fordi han havde ønsket til evig tid af blive på jorden. “Jeg håber, hun snart skal få sin bekomst !”, råbte Vollermand og sprængte videre.

Lidt senere hørte karlen tre skingrende hallo gjalde ude i Kostræde Banker og straks efter et skud. Karlen blev nu nysgerrig og gik i retning af stedet, hvor skuddet havde lydt. Da han kom ud i bakkerne, så han, at Kong Vollermand var ved at læsse det dræbte uhyre på sin hest, men han magtede det ikke selv og bad karlen om hjælp. Først lod han ham dog drikke tre slurke af en flaske. Dette gav karlen tolv mands styrke, og han kunne nu uden besvær læsse kadaveret på hesten.

Siden denne tid bevarede han sin enorme styrke. Senere kom karlen til at tjene på Avnø, og der fik herremanden ham til at røbe, hvordan han havde fået sine kræfter, mod at love, at han ville forsørge ham til sin dødsdag.

I Vejlø kirke bærer figuren af en hæslig kvindelig trold prædikestolen. Den er skåret omkr. 1670 af Næstvedmesteren Abel Schrøder den Yngre og sikkert med tanke på Trollernes våben, idet denne slægt dengang ejede kirken og Gavnø. Lokalbefolkningen har dog opfattet den som en gjøemor.

Tekst: Axel Johansson

Roter din telefon