main menu
Værslev-Slagelse banen
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Værslev var tidligere en stationsby på banen mellem Værslev og Slagelse. Banen blev nedlagt i 1971, og siden etableredes "Værslevstien" som cykel- og vandresti på en del af strækningen.

Værslev-Slagelse banen
I 1894 besluttede Rigsdagen, at der skulle anlægges en jernbane mellem Slagelse og Værslev via Gørlev. Allerede fire år efter kunne banen indvies og udgjorde i mange år en vigtig forbindelse i regionen. Ikke mindst sukkerfabrikken i Gørlev nød godt af banen, da størstedelen af sukkerroerne fra Odsherred og Sydvestsjælland blev transporteret til fabrikken med tog.

Indtil 2. Verdenskrig foregik persontransporten med damplokomotiver, og selv om motorvognene i 1930'erne overtog en stadig større del af driften, holdt dampdriften længe ud på den vestsjællandske "landbrugsbane". Helt op til midten af 1960'erne foregik persontrafikken i perioder med damptog.

Banedriften mellem Gørlev og Værslev ophørte i 1971 i forbindelse med den store jernbanereform, som i det store og hele gik ud på at nedlægge en stor del af det danske jernbanenet. Siden er Værslevstien blevet anlagt på det gamle banelegeme.

Værslev Station
Værslev Station udgjorde banens nordligste station. Herfra var der samtidig tilslutning til banen mellem Kalundborg og Roskilde.

Roter din telefon