main menu
Svinø
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Som navnet siger, har Svinø oprindelig været en ø. Den nævnes i kong Valdemar Sejrs jordebog 1231 som Swinø med hus og hjort (bebyggelse og jagt). På kortet over Vordingborg Rytterdistrikt 1720 ses øen omgivet af vand, men med en broforbindelse mod øst til Kostræde.

I matriklen fra 1682 kaldes marken mod Kostræde for Digesmarken og de nordøstligste agre Broestyckerne. Det bekræfter, at der her, hvor vejen stadig passerer, har været en vej på et dige og en bro på det laveste sted, hvor vandet under højvande kunne strømme igennem mellem det lave engdrag Nørrebække i nord til Noret i syd.

I 1743 meddeler Vordingborgs byfoged, Knud Daliin i en indberetning til Danske Kancelli: “Landet her i Egnen, som egentlig hører under Siælland, er fast Land undtagen Aunøe og Svinøe, som med Vand skal være omgivne, men dog begge beboede”.

På Videnskabernes Selskabs kort 1770, som er det første kort tegnet efter præcis landmåling, er der landforbindelse mellem Svinø og Kostræde, men bestående af de lave enge. På dette kort er der mærkeligt nok ikke vist nogen vejforbindelse mod øst, hvad der må have været behov for, da Svinø hørte under Gavnø gods, og bønderne forrettede hovarbejde der. Vej er der derimod på Generalstabens kort fra 1833, hvor engenes udstrækning også ses.

Navnet Svinø kommer sikkert af, at man her ligesom på det vestfynske Svinø fra gammel tid har fanget marsvin. Ved udskiftningen af Svinøs jorder 1803 fik de udflyttede gårde længst i nordvest ålegårdsret, og fra Sandviggård og Bønviggård drev man indtil 1908 i fællesskab marsvinefangst i farvandet ud for Svinø.

På det fynske Svinø drev man flokke af marsvin ind på lavt vand i en vig og dræbte dem der. Her på Svinø fangede man svinene, som man sagde, i en rad af garn, der var ca. 340 m lang og knap 4 m dyb. Maskevidden var 15,7 cm. Raden af garn blev sat vinkelret ud fra kysten og stod lodret i vandet ved korkflåd foroven og stensynk forneden.

Garnene blev sat ud i slutningen af marts og stod til ind i maj. I denne tid jagede marsvinene sildestimerne. Sildene gik gennem de store masker, men marsvinene blev hængende og druknede. Af spækket smeltede man tran, der blev brugt til smøring af maskiner, læderstøvler og seletøj, samt til belysning.

Svinøs gårde lå ligesom dem i Kostræde oprindelig langs bygaden. Nu er der huller i rækken, for på grund af den lange udstrækning af byens jorder, måtte en del af gårdene flyttes ud i nordvest og i sydøst. Ved stranden ud for Sandviggård er der gode badeforhold, og her er der nu udstykket mange grunde til sommerhuse.

Tekst: Axel Johansson

Roter din telefon