Hvis du godt kan lide at komme ud i naturen, så er der lige nu 1.932 vandreruter at vælge imellem på Friluftsguiden. Er du til cykling, ridning eller roning, så er der 651 cykelruter, 312 rideruter og ... læs mere
Avnø er flad med fugtige lavninger og omgivet af strandenge mod nord og øst. Da øen hørte til krongodset og det tidligere Vordingborg Rytterdistrikt, blev den benyttet til græsning for kronens heste. I en indberetning 1737 hedder det, at på Avnø bor en mand, som er vogter ved Aunø rytter-koble. Når der er nordvestlig vind, er der vandflod, så ingen kan komme fra øen.
I forbindelse med salget af rytterdistriktets gods 1774 blev der oprettet en hovedgård Avnø, som ud over selve øen omfattede bøndergods i byerne Knudsby, Skaverup, Sallerup og Kostræde. Avnø blev købt af baron Reinhard Iselin, som lagde den ind under det i 1781 oprettede stamhus Rosenfelt. 1803 blev den igen frasolgt og blev et selvstændigt gods.
Efter en lang række af skiftende ejere blev Avnø i 1936 solgt til marineministeriet, der ønskede at anvende dens flade arealer til en luftmarinestation, hvor man uddannede flyveelever. Efter besættelsen af Danmark overtog tyskerne i august 1940 flyvestationen, som også de benyttede til pilotuddannelse.
Når man i dag efter at have fulgt vejen fra Avnø Naturcenter til sydkysten fortsætter mod vest, passerer man syv mere eller mindre tilgroede flyskjul fra tyskernes brug af øen. Derefter kommer et større nedgravet anlæg omgivet af jordvold. En trappe af betontrin fører ned til den flade bund. Her har måske været en overdækket kanonstilling med opholdssted for soldater på vagt. Længere ude kommer man til en skydevold, som også er anlagt af tyskerne.
I 2001 overtog Miljøministeriet arealet med bygninger, og året efter blev Avnø fredet. Rigspolitiet overtog den tidligere kaserne, som blev indrettet til kursuscenter. Avnø Hovedgård blev solgt fra og er nu i privat eje. Hovedbygningen med to etager er opført i italiensk villastil efter en brand i 1903.
På selve flyvestationen blev ældre bygninger fjernet. I bygningen med det tidligere flyveledertårn er nu indrettet Avnø Naturcenter og Avnø Naturskole. Centret er ikke fast bemandet, men åbent for publikum døgnet rundt. Her er toiletter og mulighed for indendørs at spise medbragt mad.
I forhallen kan man studere en udstilling om øen og forsyne sig med en guide til afmærkede vandreruter på Avnø og i omegnen. Der er adgang til tårnet med vidtstrakt udsigt. Her er der også opstillet en kikkert, så man kan studere fuglelivet og sælerne i Avnø Fjord.
Mod øst i Nokkeskov er indrettet en primitiv overnatningsplads med shelters, borde og bænke samt bålpladser og muldtoilet.
Til gavn for fugle og padder på det oprindeligt fugtige overdrev blev drænene ødelagt i 2005, og der er opstået lavvandede søer. Hele det åbne land ligger nu hen med græs, der bliver slået midt på sommeren, og derefter bliver enge og overdrev afgræsset af kreaturer.
Svinø Vig og Hylteholmene
Ved kysten i Svinø Vig ligger først en lille fyrreskov. Derefter følger et kreaturafgræsset overdrev med våde strandenge og strandsumpe, mange loer og en stor lagune, som er den oprindelige forbindelse mellem Svinø Nor og havet. Lagunen er i dag afsluttet af en dæmning. På området er der marehalm, og om foråret lyser engelsgræsset op på engene.
Området har et rigt dyre- og fugleliv. Her og på Avnø yngler en lang række ænder såsom gråand, knarand, pibeand, krikand, atlingand, spidsand, skeand, taffeland. Der ud over ederfugl, grågås, knopsvane. Af vadefugle yngler klyde, vibe, præstekrave og rødben. Her yngler desuden havterne og blishøne. Der er en god bestand af rådyr. Om vinteren raster der store gåseflokke i området. Ude i Fjorden er Svinø Vig meget lavvandet, og flere sandbanker træder frem ved lavvande.
Længere ude i fjorden ligger Avnø Røn en lille sandø. Syd øst for denne ligger der et stenrev ned gennem fjorden. På stenrevet kan man se de spættede sæler ligge og raste i store tal.
På gode dage, kan man tælle helt op til 150 sæler. Sælerne fælder også her i august måned, ligesom de føder deres unger på rønnen og på kysten. Om vinteren ses havørnen ofte side på stenene eller jage ned gennem fjorden.
Tekst: Ivan Ingemannsen
