main menu
Højsted Overdrev
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Højsted Overdrev blev tidligere brugt som græsningsarealer for gårdene i de omkringliggende landsbyer. Terrænet er kuperet med mange lavninger, som er dannet af sidste istids vældige kræfter.

Højsted Overdrev udgør et kuperet terræn syd for landsbyen Faurbo. Området blev i sin tid benyttet som overdrev for gårdene i de omkringliggende landsbyer Favrbo, Hagendrup og Rumperup (nu Højsted). I sommerhalvåret sendte bønderne deres kreaturer ud på overdrevet, hvor de gik og græssede. Sandsynligvis bar området dengang præg af en mere eller mindre tæt vegetation af flerårige græsser og urter, som blev holdt nede af dyrenes græsning. Træer har der næppe været mange af.

Ved udskiftningen af gårdejernes jorde i slutningen af 1700-tallet blev egnens husmænd tildelt jordstykker på overdrevet. Disse indgik herefter i mere intensiv landbrugsdyrkning. Lykkebjerggård lå oprindeligt i en af landsbyerne, men ved udstykningen blev den "skilt" fra hinanden og genopbygget på Højsted Overdrev.

Områdets geografi er et direkte resultat af de vældige kræfter, som udspandt sig under sidste istid for ca. 15.000 år siden. De mange fordybninger, som kendetegner det kuperede terræn, er skabt af store isblokke, der blev liggende, efter at isen havde trukket sig tilbage. Senere smeltede isblokkene og efterlod sig de fordybning - såkaldte "dødishuller" - som præger landskabet i dag.

Roter din telefon