main menu
Venslev Bakker
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Landskabet vest for Venslev er dannet af dødispartier og randmoræner. Landskabet falder i store og bevægende strøg ud mod kysten. Strøet ud i landskabet ligger en række bakketoppe, 10-20 m højere end omgivelserne og med et tværsnit på 50- 100 m ved foden (hatbakker).

Den højeste Mørkebjerg er 64 m, og de øvrige Allingebjerg, Risbjerg, Bavnen og Store og Lille Bregnebjerg er 50-60 m.

Oven på mange af bakkerne ligger der gravhøje, og i området findes en af landets tætteste koncentrationer af gravhøje og jættestuer fra bondestenalder og bronzealder.

Horns Herreds fjordlandskab af beskyttede øer, vige, strømsteder og gode fiskemuligheder og østersbanker blev udnyttet i oldtiden. De sandede jorde i Horns Herred var meget egnede for bronzealderens plov. Ved Venslev bakker har der formodentlig været overskud til et storstilet byggeri.

Området med de mange fortidsminder og særlige geologiske formationer er fredet i 1969 for at bevare landskabet ved at friholde det for bebyggelse, beplantning m.m.

En sten med tre solhjul (helleristning) er opstillet på Venslev Mark, formodentlig var den oprindelig overligger på en dysse, og soltegnene er tilføjet senere, i bronzealderen.

Roter din telefon