main menu
Nordskoven
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Nordskoven ud mod Roskilde Fjord og strandengene er fredet. Fredningen har til formål at sikre en opretholdelse af de naturhistoriske, naturvidenskabelige, landskabelige og kulturhistoriske værdier, som området rummer, samt at regulere offentlighedens ret til færdsel og ophold i området.

Bredvig Mose giver et godt indtryk af, hvordan oprindelig skov ser ud. I jægerstenalderen bestod den af Eg, Lind, Ask, Elm, Birk og Skovfyr og dækkede det meste af herredet.

Mod slutningen af bondestenalderen (o. 3000 f.Kr.) blev der gjort indhug i skoven, men hen imod slutningen af bronzealderen (o. 800 f. kr.) gik befolkningstallet stærkt tilbage og Horns Herred blev igen dækket af sammenhængende skov.

Det er kæmpeegene, der har gjort Nordskoven kendt. Kongeegens alder er anslået til mellem 1400 og 1900 år. I 1973 brækkede den sidste levende hovedgren af, og nu er det svært at forestille sig, at træet engang har haft en omkreds på 14 m.

Ved Vildtfogedhuset ligger en vandfyldt lergrav. Fra 1872 til 1890 lå der et teglværk lige syd for den nuværende sø, her lå også teglværkets arbejderboliger.

Ved kysten ligger det gamle udskibningssted for tegl, Dyrnæs Mole stadig bevaret.

Roter din telefon