main menu
Værebro Å
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
I stenalderen strakte en fjord sig her 12 km ind i landet. Landhævninger trængte havet tilbage, og Værebro Å banede sig vej i den sumpede ådal.

Østersskallerne, der aflejrede sig på bunden af fjorden, danner grundlag for de kalkrige mose- og strandengslokaliteter i Værebro Ådal. I mosen vokser flere arter gøgeurter, og der er en udbredt forekomst af engblomme.

Den brede, sumpede ådal har været besværlig at passere, og har derfor dannet et naturligt landskabsskel. Herredsgrænsen mellem Ljunge og Frederiksborg Herred, der løber langs Værebro Å, går måske helt tilbage til vikingetiden som administrativt skel.

Nedre Værebro har gennem middelalderen været et vigtigt vade- og overgangssted, og her er bl.a. fundet våben fra et stort slag i 1133.

Roter din telefon