main menu
Tryggevælde Ådal - natur
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Tryggevælde Å udspringer i Ulse Sø og har 19 store tilløb. Det største af disse er Stevns Å, som løber sammen med Tryggevælde Å ved Tryggevælde Hovedgård. Omkring sammenløbet udvider ådalen sig og bliver meget bred. Denne nordligste del af ådalen er en gammel fjord. Ådalen er meget våd og har til alle tider haft et meget rigt plante- og dyreliv.

Årets gang i ådalen

Tryggevælde Ådal er smuk uanset hvilken årstid man besøger den på. I vinterhalvåret er det nødvendigt at være iført gummistøvler. En kikkert er en god ide for at se vintergæstende fjeld- og musvåger fra Sverige. Hegn og diger tegner sig tydeligt på denne årstid

I foråret, omkring midt i april, er der rastende trækfugle i ådalen. Blandt disse er svømmeænder, der kan ses på de oversvømmede enge. Hyppigst er gravand, gråand og krikand, men også pibeand, spidsand, atlingand og skeand kan man være heldig at få øje på. Vadefugle raster for at søge føde i engene. Det kan være hvidklire, hjejle, brushane, stor kobbersneppe, tinksmed, mudderklire, svaleklire og dobbeltbekkasin.

Musvåge og spurvehøg yngler i nærheden og kan ofte ses fouragere over ådalen. Fiskeørnen bruger ådalen som ledelinie i apriltrækket. Både blå kærhøg og fjeldvåge er set i april, ligesom rød glente af og til ses.

Samtidig med de rastende fugle kommer ådalens egne ynglefugle, og frem til Skt. Hans er der et smukt fuglekor tidlig morgen og sen aften af alle de mange sangere.

I maj dukker gøgen op. I maj-juli blomstrer de fleste af engenes planter. Hylden står med sine store hvide klaser af sødtduftende blomster.

Fra sidst i august begynder fuglene at samle sig for senere på efteråret at starte den lange flyvetur til de varmere himmelstrøg. Det er høsttid, og buske og træer står klar med bær og frugter, mens kornet er gyldent og himlen høj og klar.

Fiskene i Tryggevælde Å

Tryggevælde Å har altid været en meget fiskerig å. Den er af stor betydning som gydeplads for aborre, rimte og havørred. Desuden forekommer skalle, rudskalle, brasen, suder, gedde og ål. Vandkvaliteten er god, og i april måned kan der ses stimer af aborre på vej til gydepladserne. Her i åen er landets største gedde fanget.

Fuglene i Tryggevælde Ådal

De lave enge bliver jævnligt oversvømmet i vinterhalvåret. Ved græsning af de fugtige enge opstår der tuer, og græsset holdes nede. Det giver ideelle forhold for engfuglene. Engfugle, som er vadefugle og enkelte spurvefugle, knyttet til ferske enge, er følsomme overfor ændringer i engvegetationen.

Det er karakteristisk for disse fugle, at reden lægges i en lille fordybning enten direkte på jorden eller gemt i græstuer. Vadefuglene, som yngler i ådalen er vibe, dobbeltbekkasin, strandskade og rødben. Andre engfugle er gul vipstjert samt engpiber, der er talrige i ådalen, mens lærken, der utrætteligt slår sine triller, ikke er en egentlig engfugl.

De store områder med tagrør, høj sødgræs, kogleaks, mjødurt og nælder har tiltrukket mange fugle, der foretrækker denne type bevoksning. Nogle har rederne i tagrør, andre i engvegetation med buske og pilekrat. Blandt disse er nogle af vores sangfugle, fx nattergal, græshoppesanger, kærsanger, rørsanger og sivsanger. Ådalen har Sjællands største bestand af sivsanger.

Engenes planter

Mange af engene i ådalen skråner svagt ned mod åen. Den højestbeliggende del er ofte tør og artsfattig. Den lavestliggende del står ofte under vand. Her vokser tagrør, kogleaks og sødgræs. Den mellemliggende del er de fugtige engområder, hvor engfuglene holder til, og floraen er særlig artsrig.

Disse enge kaldes rigkær. Her vokser rank vinterkarse, maj-gøgeurt, kødfarvet gøgeurt, stor skjaller, kær-fladbælg, tvebo baldrian, hjertegræs, kær-fladstjerne, eng-nellikerod, eng-forglemmigej, tormentil, eng-kabbeleje, vand-mynte, vinget perikon og mange andre.

På nogle af engene siver kalkholdigt vand frem fra jorden. Disse enge kaldes vældenge eller ekstremrigkær. Denne type er meget sjælden i Danmark. Navnet skyldes at der her findes en meget artsrig flora. Her vokser foruden de ovennævnte også de sjældne orkidéer pukkellæbe og sumphullæbe, der i gode år ses i massevis. Tillige kan man finde kragefod, djævelsbid, eng-ensian, bukkeblad, vandnavle og mange arter af star. En del af star-arterne danner store flotte tuer.

Roter din telefon