main menu
Diger og stynede pile og popler
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
For at markere de markskel, der opstod under udskiftningen, blev det påbudt at anlægge diger. Digerne blev anlagt af jorden fra grøftegravning. Grøfterne var nødvendige for at afvande markerne, og tjente samtidig til at holde kreaturerne inde.

I et fæstebrev fra 1848 for en gård, der endnu ikke var frikøbt, hedder det således:

”Fæsteren er pligtig at hegne om gårdens jorder med steengjærder … I andet fald bør ledden indhegnes med dobbelte grøvter og forsvarlige jordvolde, som beplantes med piil, eller andet levende hegn; så bør han og stedse vedligeholde det om gårdens jorder opførte hegn for egen regning, og således at han altid holder bye og markfred med sine naboer, efter de til enhver tid gjeldende hegns anordninger…”

Digerne blev beplantet med pil og senere poppel. For at udnytte pile og popler som gavntræ blev de stynet hvert 7. år, hvorved de fik længere levetid. De friske skud blev afklippet og brugt som stiklinger samt til fletning af kurve og hegn. De ældre grene, der blev fjernet ved styning, gav brændsel. Mange af træerne langs ådalen har et omfang, der tyder på en høj alder.

De gamle diger er i dag fredede, og de levende hegn er et stykke af vores landbrugshistorie. De ældste diger er vangeskel fra middelalderen, de yngste markskel fra udskiftningen.

For at bevare og vedligeholde de gamle hegn kræver det styning og genplantning. Det ser flot ud og er til stor gavn for småvildt, fugle og insekter.

Kilde: DN-Stevns

Roter din telefon