main menu
Tryggevælde Ådal - kultur og historie
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Tryggevælde Å er et af Sjællands største åsystemer. Den har sit udspring i Ulse Sø ved Bregentved. Åen har 19 store tilløb, hvoraf det største er Stevnsåen, der begynder nord for St. Spjellerup. Tryggevælde å løber de sidste 15 km i en meget stor og bred ådal, der strækker sig fra Karise til åens udløb i Køge Bugt.

Den brede ådal er faktisk en gammel fjord, der lå her i oldtiden. Langt tilbage i tiden sejlede man med store skibe langt ind i landet.

Ådalen er meget våd og har til alle tider haft et meget rigt plante- og dyreliv. Åen og ådalen har altid været livsgrundlaget for de mennesker, der har boet i området. Man har fisket og sejlet på åen. Engene i dalen har leveret hø til dyrene og givet dem græsning om sommeren.

De mange kulturminder og de brede afgræssede enge vidner om menneskets virke i årtusinder. I dag benyttes åen også af mange lystfiskere, der mod at løse fiskekort kan fiske i åen.

Langs ådalen løber hovedlandevejene, men kun få steder er det muligt at krydse åen og ådalen. Dette betyder, at ådalen har bevaret sit brede, åbne præg.

Landskabet fortæller historie

Tryggevælde Ådal er et arkæologisk meget rigt område, hvor sporene efter vore forfædres liv og færden stadig er tydelige i landskabet. De ældste spor er fra Ertebøllekulturen (ældre stenalder). Her lå flere bopladser nær åen, hvor der var rig mulighed for at fiske. Ved landbrugets begyndelse flyttede man op i engene for at være nær de mange dyr, som gik på græs.

I bronzealder og jernalder blev dyrkningen udvidet, landsbyerne anlagt højere oppe og de første risveje over åen blev anlagt. Engene med den rige græsning gav sammen med den rige muld stor velstand.

Åen var bredere end i dag og dannede grundlag for en blomstrende handel, fordi man kunne sejle hele vejen op til Hårlev. Områdets store velstand afspejler sig i de rige gravfund, der er gjort i Himlingøje, Varpelev og Valløby fra 1.-2. århundrede e.v.t. og i Strøby på den rige stormandsgård Toftegård fra overgangen til vikingetid. Fundene rummer genstande fra hele Europa, hvilket vidner om områdets rige handel og store betydning som magtcentrum.

Den rige landbrugsjord og de gode græsninger sikrer en blivende velstand. Det afsløres i de mange, store kirker i de velbevarede landsbyer, der alle har fundet deres plads i slutningen af vikingetiden. Strøby var før udskiftningen Sjællands største landsbyejerlaug.

Store. Tårnby på vestsiden af åen var langt mindre,men fundet af en sølvskat fra middelalderen ved tørvegravningen i engene nedenfor Stolpehuse i 1837 vidner om landsbyens rigdom.

Før udskiftningen blev omtrent 1/3 af jorden dyrket af bønderne i fællesskab. Resten, engene ved åen og overdrevene uden for landsbyerne, blev brugt til græsning og bjærgning af hø. Nogle af engen mellem Strøby og Varpelev og mellem St. og Ll. Tårnby har været brugt til at skære tørv til brændsel.

Udskiftningen starter tidligt i Strøby. I 1766-67 fritages bønderne for hoveri, og i 1797 underskrives dokumenterne. Gårdene bliver lidt efter lidt flyttet ud, og jorden delt mellem gårdene. Engenge fordeles med store enge til gårdene og små lodder til husmændene til græsning og tørveskær. I St. Tårnby sker udskiftningen lidt senere, men følger storset det samme mønster.

Sporene efter udskiftningen ses tydeligt i landskabet i dag, bl.a. i de mange diger og levende hegn lands marker og enge, i gårdenes placering og de store og mange små lodder i engene.

Roter din telefon