main menu
Valløby Kirke
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
På et bakkehæld ved Tryggevælde å knejser Valløby kirke. Den karakteristiske korbygning i tegl og sandsten fra højrenæssancen (1580 erne) viser sit tilhørsforhold til Vallø slot. Tårnet og koret er af tegl, men resten er gulkalket.

Altertavlen er et forgyldt snitværk fra 1620, men også en trefløjet rejsealtertavle befinder sig i kirken.

Vallø stift har sat sit præg på kirken, bl.a. 10 løse barokstole, kaldet "Gyldenlæderstolene", der står i koret.

I kirkegårdsmuren ved hovedindgangen er indmuret en gammel døbefond. Denne fond danner et sæde, hvor historien fortæller, at piger, der var kommet i "uføre" måtte sidde til spot og spe.

Roter din telefon