main menu
Trundholm Mose
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning

trundholm Mose er skabt på en smeltevandslette fra sidste istid for 14.000 år siden. I stenalderen gik Sejrøbugtens vand helt ind til Svinningee eller Nr. Asmindrup stationsby. Vandstanden har varieret noget gennem tiden, men efterhånden har landhævninger i samarbejde med kraftige stormes strandvoldsdannelser gradvis afsnøret lavninger, så der blev dannet strandsøer, der siden er hen er blevet ferske. Med tiden er disse strandsøer groet til og har dannet moser med tørvejord, som er grundlaget for mosen enge i dag.

Solvognen blev fundet i Trundholm mose i 1902. Den gav ny viden om bronzealderens religion, hvor det centrale var forestillingen om, at en guddommelig hest trak solen over himlen. Solskivens spiralornamentik fortæller, at Solvognen er fremstillet i Danmark cirka 1400 f.Kr. I dag står solvognen som et særligt ikon. Den ses på våbenskjoldet for Trundholm Kommune, nu Odsherreds Kommune, og vi kender den som logo for Spies Rejser. I forhallen til FN-bygningen i New York står en kopi af Solvognen, der her skal symbolisere ønsket om fred og lykke.

Roter din telefon