main menu
Klint bakker
Seværdigheder
Knoldet mjødurt trives på det lysåbne overdrev (fo
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Klint Bakker er det eneste sted i Odsherred, hvor kalk og flint fra den danske undergrund danner en morænebakker. Det giver særlige forhold for planter og dyr. Og så er udsigten fantastisk!

Kattegatkysten

Den meget stærke, østgående strøm forandrer efter forgodtbefindende kysten fra det fineste sand til en stenbestrøet strand, som kun en rigtig stenfinder kan holde ud at gå på. På nogle strækninger må du søge op på de små stier ovenfor stranden eller søge ind på kystvejen. Stranden ved Klint Bakker rummer mulighed for at finde forstenede søpindsvin, der er udvasket af klintens mange kalk- og flinteblokke.

Trolden Lars Krans

Førhen forklarede gode myter det uforklarlige. Lars Krans var en kæmpestor trold, som boede i Klint bakker. Han besluttede at bygge en bro til Sejerø og fyldte derfor jord i sine vældige vanter. Herved blev Klint sø dannet. Så gik han af sted, men der var huller i vanterne, så jorden dryssede ud og dannede bakkerne ud over Sjællands Odde. Da han opdagede det, kastede han det sidste fra sig, og det blev til Gniben.

 

Et bjerg af flint og kalk

Klint Bakker er dannet af kalk og flint fra den danske under­grund, som isen havde transporteret herop fra sydøst. Efter isens tilba­gesmeltning har Klint ligget som en ø i det såkaldte "stenal­derhav" omgivet af moræneøer med sten fra de nordiske fjelde. I dag ligger Klint bakker omgivet af hævet havbund.

 

Kalkbruddet

Ikke kun havet har ædt af Klint Bakker. Siden 1752 og frem til 1957 har man udvundet kalk og ler i kystskræn­ten. Forekomsterne var beskedne, men beliggenheden til vandvejen ideel. Knapstrup Teglværk har brændt kalk og tegl her, og ler til fajancebrænding blev afskibet.

Fra toppen af kalkbruddet er der udsigt til Hesselø og hele nordkysten af Odsherred..

 

Planter fra nord og syd

Planterne på de kølige, fugtige, nord­vendte kystskrænter er de sam­me, som man finder på græsgange i Sydskandinavien og i vores enge og fugtige overdrev. Arter som dunet vejbred, hulkravet kodriver, hjerte­græs og blåhat findes her. På kalk­bruddets øvrige skrænter samt i bun­den findes plantesamfund, som har fælles arter med de såkaldte skov­stepper i det sydlige Europa: bl.a. blodrød storke­næb, svalerod og alm. bjørneklo. 

 

Roter din telefon