main menu
Vesterø Havn
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning

Vesterø Havn er en lille fiskerihavn, hvor 10 fiskekuttere har deres hjemhavn. Fiskernes rødmalede redskabshuse ligger på kajen og indrammer disse. Servicebygningerne er opført i rødmalet træ og med små hvide kviste på 1. sal. De to læsøfærger er hjemmehørende i Vesterø Havn, hvor de hver har deres færgeleje i yderhavnen. Her er der altid noget at se på i forbindelse med ankomst og afgang. I forbindelse med havnen er der 10 km børnevenlig badestrand, og meget store naturområder. Der afgår bus direkte til Byrum 7 km og Østerby Havn 20 km direkte fra havnepladsen. Der er også mulighed for at leje cykler få hundrede meter fra havnen.I de lyse lune sommeraftener er havnebakken samlingsplads for øens befolkning, der sammen med gæster nyder solnedgangen og udsigten over havnen og Kattegat.

Se mere på http://www.laesohavn.dk/

 

Roter din telefon