main menu
Museumsgården - "På Lynget"
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Museumsgården er en firlænget tanggård - et frilandsmuseum med indboet placeret, som da den sidste ejers forældre beboede den omkring 1860. Et så fantastisk flot og over 300 år gammelt tangtag ses ikke mange andre steder i verden!

Museumsgården står i dag, som da den sidste ejers forældre omkring 1860 indrettede deres hjem. Husets træværk stammer fra skibene, der grundstødte ved Læsø. Du kan genkende spanter, biteknæ og svære skibsplanker med naglehuller. Det mest iøjnefaldende ved Museumsgården er det store, meget smukke tangtag, der vidner om læsøboernes evne til at udnytte de materialer de havde.

Sommeren igennem er der rundvisninger på Museumsgården. Grupper kan bestille deres egen rundvisning på tlf. 9849 8045

Førhen havde de fleste større Læsøgårde en stubmølle. En lille gårdmølle der malede korn til både husholdningsmel og foderbrug. Der var egentlig mølletvang på Viborg domkapitels store mølle ved Klitgård i Byrum, men Læsøboerne har altid villet bestemme selv. De byggede derfor deres egne stubmøller til husstandsbrug. I begyndelsen af 1800-tallet var der godt 70 stubmøller på Læsø. Stubmøllen ved Museumsgården stod oprindelig ved nabogården.

Roter din telefon