main menu
Herthadalen
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Herthadalen er opkaldt efter frugtbarhedsgudinden Hertha, til hvis ære de lokale bønder lod opføre en statue, som hvert forår blev sat på en løvsmykket kærre og ført rundt på marker og enge for at indvie og frugtbargøre jorden. Herefter skulle gudinden tvættes i Knapsø og de trælle, som havde gjort tjeneste hermed, led den skæbne at blive opslugt af søen.

Vogn, gudefigur i træ og menneskeofre er velkendte fænomener fra jernalderen i Danmark. Et lokalt islæt er, at unge piger har skulle gå alene ud til Herthas offersted dybt inde i Herthadalens skov for at vaske hendes alter rent. På den måde kunne de gøre sig forhåbninger om et langt og frugtbart liv.

Hertha blev tidligere anset for at være en en dansk gudinde, men navnet er sandsynligvis en misforståelse af Tactius omtale af gudinden Nerthus. Oldtidsforskeren Ole Worm (1643) har tidligst henlagt denne skildring til Lejre på Sjælland og omdøbt Ærtedalen til Herthadal som den gamle gudelund.

Herthadalen dannede i lighed med Skamlingsbanken og Himmelbjerget rammen om store, politiske møder og møder af mere folkelig karakter fra midten af 1800-tallet til midten af 1900-tallet.

Ved det første møde i Herthadalen i 1851 talte N.F.S. Grundtvig for op mod 9.000 mennesker, og højdepunktet var et protestmøde i 1883 mod statsminister Estrups provisorie-love. Her deltog op mod 16.000 mennesker.

Indtil 1935 var møderne mere eller mindre partiløse, men fra 1935 var det Venstre, som stod bag. Møderne ebbede ud omkring 1960, og siden har der kun været få forsøg på at genoplive traditionen.

Roter din telefon