main menu
Rye Kirke
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
På kirkegården findes et af landets mest usædvanlige gravminder. På bagsiden af et støbejernsmonument vidner inskriptionen ”De bleve myrdede” om dramatiske hændelser på egnen i 1800-tallet.

Her fandt man en morgen i januar 1842 de blodige lig af husmanden Niels Jørgensen, hans hustru og deres tolvårige søn. Politi fra Roskilde blev tilkaldt, og selvom man havde to mistænkte, kunne politiet ikke finde nok beviser.

Snart udkommanderedes til egnen en anerkendt dommer fra København for at lede efterforskningen. Igennem talrige forhør og undersøgelser endte det med, at de to blev dømt for mordene. De blev derefter henrettet ved halshugning på galgebakken i Roskilde.

Kirken ligger højt på randen af Ejby Ådal. Fra kirkegården er der en smuk udsigt over det bakkede land.

Roter din telefon