main menu
Hov Vig naturreservat
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Området har reservatstatus som EF- Fuglebeskyttelsesområde. Hele området henligger i dag som fuglereservat og overvåges dagligt af Naturstyrelsen Vestsjælland.

Kerneområdet omfatter:

  • Rørskov
  • Vandhuller
  • Brakvandslaguner
  • Kanaler
  • Enge
  • Bassiner af forskellig dybde og beskaffenhed
  • Fugletårn

Hov Vig er først og fremmest landskendt for sit store og varierede fugleliv på alle tider af året.

I årene 1971 - 1974 arrangerede Dansk Ornithologisk Forening en landsdækkende undersøgelse, og ved den lejlighed blev det dokumenteret, at Hov Vig var det område i Danmark, der har den mest varierede fuglefauna og huser flest forskellige fuglearter.

Det mest interessante i de senere år, er ubetinget den nyetablerede koloni af Skarver. Denne ejendommelige fugl, der siden fredningen i 1972 har nydt godt af fred og ro, er ekspanderet voldsomt i Danmark. I dag findes der en koloni på omkring 1090 par skarver.

Hov Vig er, om noget, en særdeles vigtig rasteplads for trækfugle både forår og efterår. Hvis man vil opleve dette, kan det anbefales at aflægge Hov Vig et besøg og man får mest ud af sit besøg ved at benytte fugletårnet, der kan nås fra Nakke-siden.

Bilkørsel er ikke tilladt.

Roter din telefon