main menu
Odsherred Kulturhistoriske Museum
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Odsherreds Kulturhistoriske Museum er et statsanerkendt, selvejende museum. Museets ansvarsområde er etnologi og arkæologi inden for nyere tid, renæssance, middelalder og forhistorie i Odsherred Kommune. I kommunen har museet det etnologiske og arkæologiske ansvar. Inden for nyere tid varetager museet et regionalt speciale: kyst- og fritidskultur ved Vestsjællands kyster.

I ansvarsområdet skal museet arbejde for sikringen af Danmarks kulturarv og belyse variationer, tilstande og forandringer inden for kulturhistorien, som den kommer til udtryk i Odsherred og ved Vestsjællands kyster inden for rammerne af det regionale nyere tids speciale gennem undersøgelser, forskning, indsamling, registrering, bevaring og formidling.

Odsherreds Kulturhistoriske Museum er resultatet af en fusion i 2002 af fire mindre museer i Odsherred, som lå i Fårevejle, Høve, Stenstrup og Nykøbing. De gamle museumshuse er solgt, og museet fik nyt hjemsted på Annebjerggård Hovedgård ved Nykøbing Sjælland i 2004.

De tre museer i hhv. Nykøbing, Høve og Fårevejle fusionerede i 1976 og blev til Odsherreds Museum. I 2002 fusionerede Odsherreds Museum med Stenstrup Museum til det der nu er Odsherreds Kulturhistoriske Museum:

Kronologi:

  • Stenstrup Museum (1907 – 2002)
  • Nykøbing Museum (1910 – 1976)
  • Fårevejle Museum (1935 – 1976)
  • Høve Museum (1938 – 1976)
  • Odsherreds Museum (1976 – 2002)
  • Odsherreds Kulturhistoriske Museum (2002 -)

Odsherreds Kulturhistoriske Museumsforening er en støtte- og venneforening i tilknytning til museet. Læs mere: www.odsmus.dk/?q=da/node/78

Odsherred Kulturhistoriske Museum
Annebjerg Stræde 1
4500 Nykøbing Sjælland
www.odsmus.dk
59 91 33 25
Roter din telefon