main menu
Borup
Seværdigheder
Borup Kirke (foto: Biomedia)
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Borup er egnens hovedby med ca. 3.109 indbyggere. Byen stammer formentlig fra tidlig Middelalder omkring år 1300. Dengang var landet præget af økonomisk udvikling og befolkningsvækst, og mange nye landsbyer kom til. For blot 150 år siden, før jernbanens tid, bestod byen af 6 gårde, 10 huse, skole, præstegård og kirke.

Borup er egnens hovedby med ca. 3.109 indbyggere. Byen stammer formentlig fra tidlig Middelalder omkring år 1300. Dengang var landet præget af økonomisk udvikling og befolkningsvækst, og mange nye landsbyer, som i dag har navneendelserne -rup og -strup, kom til. Dens oprindelige navn er Bothorp. For blot 150 år siden, før jernbanens tid, bestod byen af 6 gårde, 10 huse, skole, præstegård og kirke.

I forbindelse med anlæg af Roskilde-Korsørbanen i 1856 blev der anlagt en station 500 m syd for „bondebyen" på Svenstrup Gods' jorder. En station på præstegårdens jorder forekom mere hensigtsmæssig, men Kammerherre Neergaard kunne se en mulighed for hurtigere afsætning af godsets land- og skovbrugs-produkter.

Gennem flere generationer lå det lille jernbanesamfund adskilt fra „bondebyen", og den rummede kun en kro, købmandshandel, lægebolig og savværk, det hele ejet af Svenstrup. Anlæg af mejeri og senere Poul Møllers maskinfabrik markerede begyndelsen til en kraftig vækst i Borup i 1890'erne, og i 1910 var stationsbyen vokset ind over den gamle bys jorder og byens indbyggerantal firdoblet til 592 indbyggere.

Borup er den bedst bevarede stationsby i Roskilde Amt. Der er mange spor tilbage, som vidner om dens udviklingshistorie. I „bondebyen" ligger kirken, præstegården og den hvidkalkede gamle skole (nuv. Graverkontor), samt flere stuehuse fra de gamle gårde. Borup Kirke er åben alle hverdage og under guds-tjeneste på søn- og helligdage.

På Hovedgaden ligger den oprindelige stationsbygning, kroen (nu boliger), købmandsgården (nu Super Best), savværksgrunden (nu grønning til cirkus m.m.), de tidligere stations-funktionærboliger langs banen i røde sten med gotisk takkede gavle, det gl. mejeri, (nu Midtsjællands Begravelsesforret-ning) og de karakteristiske byhuse (opf. 1890-1915) i Hovedgaden 16-56, Mange har stadig butikker i stueetagen eller små forhaver.

Roter din telefon