main menu
Svenstrup Gods
Seværdigheder
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
I mere end 150 år var Svenstrup Sjællands næststørste gods og bestod af hovedgård med to kirker, 100 fæstegårde, 196 huse, 2 møller og 1 kro samt 2900 tdr. land og skov. 20 landsbyer, herunder Borup, Kløvested, Dalby og Regnemark, lå under Svenstrup. Der er i dag ikke adgang til bygninger og park.

9 generationer af slægten Neergård har siden 1751 siddet på Svenstrup Gods. I mere end 150 år var Svenstrup Sjællands næststørste gods og bestod af hovedgård med to kirker, 100 fæstegårde, 196 huse, 2 møller og 1 kro samt 2900 tdr. land og skov. 20 landsbyer, herunder Borup, Kløvested, Dalby og Regnemark, lå under Svenstrup.

Godset har både hørt under Roskilde Bispen og Kronen og blev fra 1577-1588 anvendt som jagtslot af Frederik 2. Jens Bruun Neergaard var den egentlige skaber af det Svenstrup, der står i dag. I 1780 blev han optaget i den danske adel. I slutningen af 1800-tallet blev fæstegårde cg huse solgt fra, og godset beholdt et mindre antal ejendomme samt skovene. Man kender ikke meget til godsets tidligere bygninger. Den nuværende hovedbygning er opført i 1781-84, men blev ombygget i 1894 til et nyklassicistisk  anlæg. Syd for hovedbygningen ligger parken, der strækker sig ned til enghaven og Dyrehaven. Godset, der i dag er på 4800 tdr. land, drives af Christian Baron Wedell-Neergaard. Der er ikke adgang til bygninger og park.

Roter din telefon