main menu
Spanager Hovedgård
Seværdigheder
Spanager Hovedgårds hovedbygning (foto: Biomedia)
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Spanager Hovedgård har siden 1923 tilhørt Københavns Kommune. Gården udnyttes i dag til døgninstitution og børnehave for i alt 180 børn. Have og park er ikke åbne for offentligheden, hvorimod man gerne må færdes til fods på stierne i det lille skovområde.

Spanager Hovedgård var tidligere en herregård. Den tilhørte godset Giesegaard 11 km sydvest for Spanager. Som et led i jordreformen i 1919 afstod Giesegård ligesom mange andre godser fra enevældskongernes tid en del af sin ejendom til staten. Spanager Hovedgård blev overdraget staten, som udstykkede 287 ha af herregårdens jorder til husmænd på egnen. Hovedparcellen med gårdens bygninger blev solgt til Københavns Kommune.

På begge sider af den snorlige Spanagervej ligger størstedelen af Spanager statshusmandsbebyggelse. Den blev oprettet af staten i 1923 med det formål at skaffe jord til egnens jordløse husmænd. 44 lige store jordlodder på hver 6,5 ha. samt 10 andre tilsvarende brug, udstykket i 1899, blev udlejet til husmandsfamilier.

Staten bestemte bygningernes udseende, størrelse og indretning. Husmændene kunne vælge mellem 4 bygningstyper, der bestod af stuehus på 80 m2 og stald- og ladebygning på 110 m2, placeret i en vinkel ud mod vejen. Billige statslån finansierede opførelse af bygninger og forrentning. Spanagerbebyggelsen kom meget tæt på idealforestillingen om statshusmandskolonier. Den blev ofte vist frem både i lokale sammenhænge og ved udenlandske besøg.

Der er sket væsentlige forandringer med bebyggelsen siden dengang. Der er blevet tilført nye bygninger, og eksisterende er om- og tilbygget. Enkelte bebyggelser giver stadig fornemmelse af den "Bedre Byggeskik-stil", som blev pålagt alle statshusmandsbebyggelser i Danmark. Udstykningsstrukturen med de lange smalle jordtilliggender, gamle hegn og ejendomsskel kan stadig ses.

Husmænd skulle ansøge om tildeling af jord ved udstykning af Spanager. Man skulle være fyldt 25 år og måtte ikke have formue. Alle blev tilsagt at møde på herregarden Spanager den 5. marts 1923, Formanden for Statens Jordlovsudvalg, Niels Frederiksen, forestod tildeling af lodder. Der var sat flag og nummerskilte ved hver jordlod. Man meldte ud, hvilken lod man ønskede. Var der flere ansøgere til samme jordstykke, blev der trukket lod. Alle byggede hus og stald det følgende år med hjælp fra lokale håndværkere.

Hver familie havde husdyr, typisk 4-5 køer, 3-4 grise, 1 måske 2 heste samt en del høns. Jorden blev dyrket med vekseldrift, dvs. at jorden blev delt op og dyrket på skift med byg, havre, rug, blandsæd, roer og græs. Der var en stor grad af fællesskab. Man hjalp hinanden, og flere var fælles om eksempelvis såmaskine og selvbinder. Et stort flytbart tærskeværk var fælleseje for størstedelen af husmandskolonien, og der blev dannet tyreholdsforening og tærskeselskab.

Ejendommene var knap store nok til at forsørge en familie. Der var ofte meget trange kår. Flere generationer boede under samme tag, og børneflokken talte ofte 5-8 børn. Mange havde bibeskæftigelse med bl.a. at bringe mælk til mejeriet og post rundt på egnen. Under krigen arbejdede flere husmænd med tørvegravning i Ejby Mose og Regnemark Mose.

Roter din telefon