main menu
Skovhus Vænge
Seværdigheder
Skovhus Vænge er bl.a. frodig bøgeskov (foto: Biomedia)
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Skovhus Vænge er et fint eksempel på en østsjællandsk løvskov på kaikrig bund. Både træ-, busk- og urtevegetationen er meget artsrig. Den stærkt slyngede Køge Å gennemskærer den nordlige del af skoven, og sammen med den interessante flora giver det bøgeskoven er et helt særligt naturpræg

Skovhus Vænge er et fint eksempel på en østsjællandsk løvskov på kaikrig bund. Både træ-, busk- og urtevegetationen er meget artsrig. Den stærkt slyngede Køge Å gennemskærer den nordlige del af skoven, og sammen med den interessante flora giver det bøgeskoven er et helt særligt naturpræg.  Flere steder er der stejle og høje erosionsskrænter, dels i kalkrigt moræneler, dels i Lellinge grøntsandskalk. Forårsfloret er præget af hvide og gule anemoner, lærkesporer og kodrivere. Langs åen vokser den ejendommelige padderok skavgræs i mængder. Om foråret kan man være heldig at finde fingerstar, blå anemone, vårfladbælg og druemunke.

Grøntsandskalk findes i øst- og midtsjælland. Ved Skovhusvænge findes den som en 10-30 meter tyk havaflejring afsat nær en kyst for Ca. 60 mio, år siden. Aflejringen indeholder talrige fossiler af især snegle og muslinger, som levede i det daværende hav. Grøntsandskalk er rig på grønne sandkorn af mineralet glaukonit, der ses som lysere grønne partier. Grøntsandskalken har været anvendt til kirkebyggeri, eksempelvis i Ejby Kirke, Allerslev Kirke ved Lejre og Solrød Kirke. På grund af grønsandskalken er området udpeget som nationalt geologisk interesseområde. Skovhus Vænge er et yndet udflugtsmål. Festpladsen har i over 100 år været anvendt til Lellinge Beboerforenings årlige markedstest, Skovhus Vænge ejes af Vallø Stift.

Roter din telefon