main menu
Køge Å
Seværdigheder
Køge Å syd for Lille Salby (foto: Biomedia)
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Køge Å har et svagt bugtet forløb gennem Køge Ådal. Den starter syd for Regnemark Mose og løber ud i Køge Bugt, et forløb på i alt 20,6 km. Fra at være en lille bæk bliver åen op til 10 m bred ved udløbet.

Åen havde tidligere et meget slynget forløb, men blev rettet ud i begyndelsen af 1960'erne. Køge Å har dog på nogle strækninger sit oprindelige bugtede forløb. Ved Spanager på naturlejrpladsens areal anes spor af åens tidligere slyngede forløb, og på strækningen fra Skovhus Vænge til Åsen er åens naturlige forløb også stort set bevaret. I Skovhus Vænge løber åen gennem en meget dyb og smal kløft, mens den ved Gammel Lellingegård og syd for Åsen løber i smukke store sving gennem en forholdsvis bred ådal med enge.

På store strækninger vest for Skovhus Vænge er åen rettet ud for hurtigt at kunne bortlede drænvandet fra tilstødende marker. Ved Køge Å blev udretningen desuden foretaget som et led i indvinding af drikkevand. Vandindvindingen, der er med til at forsyne København med drikkevand, har mindsket vandmængden i åen kraftigt.

Køge Å har i forhold til andre vandløb i området en artsrig fiskebestand med elritse, grundling, rimte og en lille bestand af ørreder. Køge Å er desuden udpeget som et af Danmarks internationale naturbeskyttelsesområder på grund af den lille 5- 10 cm lange bundfisk, pigsmerling. Dette betyder, at området skal ydes en særlig beskyttelse.

Forholdene er dog ikke tilfredsstillende. Tidligere fandtes her mange ål, aborrer og gedder, og omkring år 1900 blev her fanget store havørreder. Åen har dog været udsat for en ret hårdhændet behandling. Op gennem 1960'erne og 70’erne blev der hvert år gennemført en kraftig oprensning af døde plantedele og aflejret sand i åen, brinkerne blev slået, og træer langs åen blev fældet. Hertil kom udledning fra renseanlæggene af dårligt renset spildevand.

Siden 1990 har Roskilde Amt og siden Køge Kommune forsøgt at genskabe de gode vilkår for fiskene. Som kompensation for vandindvindingen tilføres åen i sommerhalvåret opmagasineret vand fra Kimmerslev Sø ved Borup og en grusgravssø syd for Regnemark Mose. Der er desuden etableret et par udpumpningsanlæg, der i tørre dele af sommerperioden pumper vand ud i åen.

Bunker af sten og grus er lagt ud skiftevis i den ene og anden side af åen. Det får vandets hastighed til at stige imellem stenene, og der opstår en såkaldt strømrende. Vandet løber hurtigere, bliver iltet og får en bedre kvalitet. Hver eneste sten er hjemsted for milliarder af mikroorganismer, der lever af urenheder og forurenende stoffer. Der er også lavet gydebanker med 20-30 cm tykke lag af grus og småsten, hvor især ørreder kan gyde æg. Gydebanker og strømrender ses tydeligt fra Køge Å stien.

Tidligere blev vandløbets bund renset i fuld bredde men i dag skæres vandplanterne (grøden) kun i strømrenden. Den uskårne grøde skaber sammen med grus- og stenbunkerne større variation i vandløbet, så fiskeyngel og vandløbets smådyr bedre kan finde skjulesteder. Langs med vandløbet er der plantet træer på sydsiden. Træerne danner skygge og begrænser derved grødevæksten. Der er brugt mange millioner på at forbedre renseanlæggene, som udleder spildevand til Køge Å.

Disse mange tiltag har forbedret såvel vandkvaliteten som de fysiske forhold i Køge Å. Dette har skabt bedre livsbetingelser for åens fisk og smådyr.

Roter din telefon