main menu
Regnemark Mose
Seværdigheder
Regnemark Mose (foto: Biomedia)
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Regnemark Mose ligger i lavningerne på begge sider af Køge Ås. Mosen fremtræder som et vildnis af træer og buske, der omkranser 75 større og mindre vandfyldte tørvegrave.

Udnyttelsen af områdets ressourcer her gennem tiden ændret mosens karakter og udseende. I begyndelsen af forrige århundrede fremstod mosen som græssede enge og fugtige rørsumpe. Søerne opstod første ved en omfattende tørvegravning under 1. og især 2. verdenskrig, hvor der var mangel på brændsel. I 1950'erne ophørte afgræsning og høslet, og rørsump og krat bredte sig til hele mosen.

Københavns Energi påbegyndte i 1960'erne en omfattende vandindvinding i hele tunneldalen. Dette medførte en sænkning af grundvandstanden, hvorved tilgroning i mosen blev yderligere fremmet

Regnemark Mose har været blandt de bedste botaniske lokaliteter i Danmark. En række ualmindelige planter vokser eller har førhen vokset i mosen. De fleste er knyttet til vådområder med højt indhold af kalk. Kalkindholdet stammer fra kalkskaller, som er aflejret i mosens tørv.  Tørvegravning, ophør af græsning og sænkning af vandstanden har betydet at engene stort set er forsvundet. Kun på de hegnede og græssede partier i mosen findes i dag en artsrig vegetation.

Vandindvinding i området har en række konsekvenser for mosens vegetation. Arter, knyttet til vådområder, mister deres levesteder, tilgroning med buske og træer øges, og der sker en næringsfrigørelse fra tørven, som fremmer højtvoksende urter som bla. stor nælde, lodden dueurt og burresnerre. Orkidéerne plettet gøgeurt og pukkellæbe er forsvundet, og planter som leverurt, sumphullæbe og tue-star er tæt på at forsvinde. Andre planter som stor skjaller, trenervet snerre, maj -gøgeurt og hjertegræs klarer sig endnu på de få områder med åben, lav vegetation.

Mosen er en af Sjællands bedste lokaliteter for ynglende sump-fugle. Muligheder for at se på fuglene er begrænset til få steder langs stien med udsigt til større tørvegrave. Derimod kan man i yngletiden overalt i mosen høre fuglesang heriblandt nattergalens. Mosen har en af de største forekomster af nattergal i Danmark. Den er knyttet til krat og buskads på fugtig bund. Andre ynglende spurvefugle er bl.a. kærsanger, rørsanger, jernspurv, gulspurv, halemejse og gøg. Grågåsen er også en af mosens karakterfugle. Den kan ses græssende på tørvegravene, på enge midt i mosen og på marker op til mosen. Knopsvane, taffeland, gravand, troldand og toppet lappedykker yngler ved tørvegravene. Af og til viser den sjældne sortterne sig i området. Mosens tilgroning har været til gavn for nogle fuglearter, mens andre, som vibe og bekkasin stort set er forsvundet. En del fugle har ringe yngelsucces, fordi mange tørvegrave, på grund af vandindvindingen tørrer ud i nedbørsfattige år, og fordi vandkvaliteten er ringe. Overgødet vand fra Køge Å løber ud i tørvegravene under vinterens høje vandstand.

Regnemark mose og Regnemark Banke blev fredet i 1987. Formålet med fredningen er at bevare de væsentlige naturhistoriske og landskabelige værdier. I samarbejde med berørte ejere har det tidligere Roskilde Amt flere steder blevet beskåret buske og krat, opsat fårehegn, og udsat får til at holde vegetationen lav. Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo foregår flere steder i mosen. Den mest effektive måde er at udsætte får, idet disse med stor forkærlighed æder plantens blade.

Roter din telefon