main menu
Køge
Seværdigheder
Kirkestræde og Køge Kirke (foto: Biomedia)
Vis vej til lokaliteten
Vejvisning
Køge er en gammel handelsby. Den gamle bykerne har bevaret sin oprindelige grundplan. Omkring torvet findes rigtig mange velbevarede og fredede bygninger. Køge kirke er et af de flotteste og bedst bevarede goiske kirkebyggrier i Danmark. Køge museum dækker kulturhistorien i Køge og omegn og er bestemt et besøg værd.

Køge hed oprindeligt Køkæ„ og er afledt af det olddanske ord køk, der betyder klump. Navnet sigter formentlig til Køge Ås. Køge fik sit købstadsprivilegium i 1288. Det vældige sildefiskeri Øresund fik her en vigtig handelsplads i handelen med nordtyske byer. Byen blev ligeledes center for en stor korneksport især til Holland. Helt frem til slutningen af 1800-tallet havde handel og udskibning af landbrugsvarer stor betydning for byen. De gamle købmandsgårde, som stadig kan ses, vidner herom. Køge har i meget høj grad forstået at værne om sin historiske fortid. Den gamle bykerne har bevaret sin oprindelige grundplan med de 3 hovedgader, Vestergade, Brogade og Nørregade, der mødes i det store firkantede torv. Der findes rigtig mange gamle velbevarede og fredede bygninger samt bindingsværkshuse. Tre af Danmarks ældste bindingsværksbygninger ligger dels i Kirke-stræde og dels i Køge Museums have, flyttet hertil fra torvet.

Rådhuset på torvet er landets ældst fungerende rådhus. Køge Kirke er et af de flotteste og bedst bevarede gotiske kirkebyggerier i Danmark. Køge Museum i Nørregade 4 dækker kulturhistorien i Køge by og omegn og er bestemt et besøg værd.

Roter din telefon